Arkivfoto

Arkivfoto

DEBAT: Arealet vest for Forstbotanisk Have

Af
Bent M. Gjerløff

Jægersborg Allé 35

Charlottenlund

Efter at have deltaget i 'borgermødet' mandag den 25. marts er det blevet mig klart og nødvendigt, at der skal sendes indsigelser til Miljøstyrelsen mod den ændring i skovbyggelinjen, som kommunalbestyrelsen ønsker.

Skal vi opnå resultat og sikre fremtiden for 'gruspladsen', ja kært barn får mange navne, og få samme tilbage til Forstbotanisk Have og hermed opnå en sammenhængende enhed, er velbegrundede indsigelser en nødvendighed.

Selv er jeg ikke bevandret i jura og formelt skriveri, hvorfor jeg håber, at nogen med erfaring kan bidrage med en standard- eller fælles skrivelse, vi kan bruge, så arealet kan komme tilbage til Forstbotanisk Have og blive en grøn perle, ikke en slum ghetto, der til evighed skal minde os og vores efterkommere om mangel på rettidig omhu fra Gentoftes Kommunalbestyrelses side.

Publiceret 08 April 2019 08:01