Arkivfoto

Arkivfoto

DEBAT: Grusplads eller ødet kulturarv?

Birte Schlamowitz, Blidahpark 9, st.tv., Hellerup

I anledning af Historiens Dage i Gentofte 2015 gav borgmester Hans Toft i Villabyerne sin definition af kulturarv: "Kulturarv er en mangfoldighed af bevaringsværdige kvaliteter, som vi bør være meget opmærksomme på både at overveje og indtænke ikke bare i nuets gerninger. Men også – og især – for at fastholde kommende generationers fokus på både forståelse for vor historie og kulturarven som grundlag for videre udvikling."

Ikke desto mindre afviser han næsten per automatik borgernes protester mod det planlagte byggeri på DSB-grunden vest for Forstbotanisk Have, der som Danmarks ældste nulevende arboret ikke blot er lokal, men også national kulturarv. Desuden er det nærmest blevet en refleks hos ham at kalde den gamle Forsthave-grund 'en grusplads', selvom den i kommunens plangrundlag har status som 'rekreativt, grønt område'.

I 1895 stod her over 100 nåletræer, løvtræer og buske. Alle blev skovet for at give plads til jernbanedriften, de første ca. 1895, de sidste i 1925. Der blev ikke ydet erstatning for jorden, kun for nedrivningen af den smukke gartnerbolig og arbejdet med at rydde træerne.

Hvordan har det ikke været for havens gartnere at skulle fælde de træer, de havde passet i mange år, og vide at haven ville tage varig skade ved at miste læbæltet mod vest? Der gik heller ikke mange år, før flere af de store træer i det nye vestskel begyndte at gå ud i toppen.

I dag advarer fagfolk mod rodskader, grundvandssænkning og øget slid på haven, hvis den bliver til baghave for mange nye beboere, og historien har det med at gentage sig. Grusplads eller ødet kulturarv? Uanset betegnelsen, vil jeg kraftigt appellere til borgmesteren og kommunalbestyrelsen om grundigt at overveje nuets gerninger og sikre Forstbotanisk Have som en del af grundlaget for kommunens videre udvikling. (Kilde: C. Syrach Larsen 'Den Forstbotaniske Have i Charlottenlund', 1925)

Publiceret 21 April 2019 10:12