Tove Aller ved et borgermøde angående planerne for et boligbyggeri ved Charlottenlund Station. Arkivfoto

Tove Aller ved et borgermøde angående planerne for et boligbyggeri ved Charlottenlund Station. Arkivfoto

DEBAT: Skam dig, Hans Toft

Tove Aller, Skovvej 111, Charlottenlund

Der er snart ikke flere ord tilbage end dette: Skam dig, Hans Toft. Du får et grimt eftermæle.

Læs venligst Birte Schlamovitz' kloge ord sidste uge (Villabyerne den 15. april, red.). Og husk også venligst, at du har sendt mig et papirbrev for flere år siden, rosende mig for min indsats med arbejdet i Forstbotanisk Have, ligesom du uddelte en Miljøpris for indsatsen i 2014, fordi det var lykkedes os, at spejderne fra 1. Klampenborg hjalp med at fjerne brombær i sydøsthjørnet af Haven.

Der er billeddokumentation, hvor jeg står på trappen i rådhussalen med dokumentet.

Du kan ikke være det bekendt. Nu passer det så dig at kalde stedet et 'uorganiseret' noget. Vil du ikke være så venlig NU at bevæge dig en tur rundt i det uorganiserede sted.

Men det, det hele handler om, er desværre bare så enkelt:

Der skal IKKE bygges på din 'grusplads' - ingen skal ligge i deres (i øvrigt sølle byggeri) midt om natten ganske få meter fra jernbanen og høre på dunkene fra godstogene.

Du er dygtig til at erhverve dispensationer (det var jo ikke et problem, at vandtårnet 100 procent blev til ungdomsboliger, husk det).

Der er en kommunalplan for stedet: Udlagt til grønt område. Dette skal ikke ændres, men du kunne få uvisnelig hæder ved at få nogle af dine 18 bestyrelsesmedlemmer til at tørre tårene (fra ungdomsboligerne) af øjnene og give vores dejlige kommune en fælles, grøn samlingsplads.

Eller endnu bedre: Giv den dog tilbage til sin oprindelige kulturelle plads som den manglende del af Charlottenlund Slotspark. Det vil man huske dig for, men du gør det aldrig, tør jeg vædde på!

Fy til dig, Hans Toft. For du er ikke mandfolk nok til at indse, at du har en dårlig sag. Og selv borgere fra Ishøj, som du ytrer, skal ikke skrive under på indsigelser i Gentofte. Til gengæld må en borgmester fra Nordenfjords i Jylland (er det Hurup?) godt feje kulturen af bordet.

Publiceret 03 May 2019 10:00