"Jeg sætter stor pris på jeres arbejde, men dette her er jeg oprigtig tæt på 'fornærmet' over," skriver en læser. Modelfoto

DEBAT: Når håndtaget vender forkert

Nan Rostock, Ole Olsens Alle 15, Hellerup

I næsten 30 år har jeg været stewardesse. Det indebærer mange skæve, skøre løft, smalle gange man skal kante sig rundt i og tunge vogne, som skal 'op ad bakke og ned ad bakke'.

Da mine arbejdstider er skiftende, skal jeg hele tiden tænke et par dage frem og havde da også husket at sætte grønt affald frem, inden jeg tog afsted påskesøndag. Da jeg runder hjørnet fra stationen, ser jeg, at der sidder en lille hvid lap i den halvt fyldte grønne vogn. På den har man sat et kryds på en fortrykt seddel, hvor der står, at vognen ikke er tømt, da håndtaget ikke er vendt ud mod vejen.

Med al respekt for det, uden tvivl, hårde arbejde, I udfører; kunne man forestille sig et scenarie, hvor I med sedlen gør opmærksom på, at vognen ikke vil blive tømt, hvis den om 14 dage ikke er vendt korrekt?

Jeg sætter stor pris på jeres arbejde, men dette her er jeg oprigtig tæt på 'fornærmet' over. Det kan tænkes, at det er fordi, det snart er et døgn siden, jeg sidst sov, men jeg tvivler.

Publiceret 04 May 2019 06:00

SENESTE TV