Fem af de ni Superstars flankeret af særdeles kompetente trænere: Anne Hee (venstre): Tidligere professionel basketballspiller med en master i sportspædagogik og Jacob Wienecke (højre). Jasmin El Habashi (i midten) og Allan Naqvi (ikke på foto) er hjælpetrænere, har selv spillet basket og er forældre til børn på holdet.
Fem af de ni Superstars flankeret af særdeles kompetente trænere: Anne Hee (venstre): Tidligere professionel basketballspiller med en master i sportspædagogik og Jacob Wienecke (højre). Jasmin El Habashi (i midten) og Allan Naqvi (ikke på foto) er hjælpetrænere, har selv spillet basket og er forældre til børn på holdet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokal basketklub laver et helt særligt hold

Sidste år opfordrede DGI og DIF landets idrætsforeninger til at tage et større socialt ansvar. SISU tog imod opfordringen og startede i januar et baskethold for børn med særlige udfordringer

Tekst og foto: Katrine Rosbjerg Weikop

Siden januar har ni børn med særlige behov trænet basketball sammen med fire trænere i Gentoftehallen. Børnene, der blandt andet har Downs Syndrom og autisme, er rigtig glade for holdet, der træner side om side med andre SISU-hold.

En af spillerne er Noah Rude Poulsen på 12 år. Han er glad for at spille i en rigtig klub, hvor han kan føle sig som en del af et større fællesskab.

Noah har tidligere spillet basket på et hold, der ikke var et specialhold, men det var svært at passe ind, svært at tage imod de hurtige instruktioner og til tider også svært at koncentrere sig.

“Noah har længe ønsket at gå til fodbold eller basket, og vi har prøvet begge dele af på helt almindelige hold med begrænset succes. Det er selvfølgelig vigtigt, at sport bliver en succesoplevelse for ham, og det ser jeg meget større mulighed for her. Barren er sænket en lille smule, og alting er tilrettelagt efter børnenes særlige behov, så det fungerer rigtig godt for ham og de andre på holdet,” siger Allan Priess Poulsen, far til Noah.

Kan noget særligt

Succesoplevelsen ligger også træner Jacob Wienecke på sinde. Til daglig forsker han i hjernen og motorik på Københavns Universitet, men i fritiden underviser han flere hold i SISU. Han mener, at basketball har nogle gode kvaliteter i forhold til børn med særlige behov.

“Man arbejder med hænderne og har ofte boldkontakt. Man kan relativt let opleve små succeser, og hvis man oplever små succeser og udfordringer på skift, kan man bygge noget op,” siger Jacob Wienecke, der straks sagde ja til at træne SISU Superstars.

“Børnene har nogle særlige behov socialt, motorisk og psykisk, men de er også ressourcestærke og kan bidrage med noget andet, end det man traditionelt kigger efter. Det er interessant, hvis vi kan få det til at fungere i denne her klub; hvis de kan opleve, at de er en del af noget større. Jeg tror også, at det vil styrke klubben som helhed. At det kan give de øvrige børn lidt at reflektere over.”

En lynhurtig etablering

Holdet blev til på initiativ fra Jasmin El Habashy, mor til Taya på 13 år, der har Downs Syndrom og som har haft svært ved at finde en sport, hvor der blev taget hensyn til hendes handicap.

“Jeg har en yngre søn, der spiller i SISU, og under en træning talte jeg med Jacob Wienecke om, at Taya måske kunne spille på et hold med nogle af de yngre årgange. Men så kom Jesper Stadil (SISU's formand, red.) forbi, og så begyndte vi at tale om at lave et hold for børn med særlige udfordringer, og derefter gik det lynhurtigt,” siger Jasmin El Habashy, der selv er blevet hjælpetræner på holdet og mener, at hun var heldig at tale med de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.

Og Jasmin El Habashys timing var heldig. For SISU's bestyrelse havde allerede i et stykke tid tumlet med tankerne om at åbne op for andre og mere udsatte grupper og tage et større socialt ansvar.

“SISU har nogle fantastiske faciliteter og trænerkapaciteter, og derfor var det oplagt at starte et hold som Superstars.

Vi vil gerne være en klub for både elite og bredde, og uanset baggrund og evner skal det være legen med bolden, motorikken og fællesskabet, der er i højsædet,” siger Jesper Stadil, der oplever, at holdet er en succes.

“Alle dem, der startede på holdet går der endnu, og de virker trygge og glade,” siger Jesper Stadil og tilføjer, at der stadig er plads til lidt flere på holdet.

Publiceret: 14. Februar 2018 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne