Henrik Lykkegaard har bl.a. givet den gas som USA’s præsident Donald Trump i årets Cirkusrevy. Foto: Henrik Petit
Henrik Lykkegaard har bl.a. givet den gas som USA’s præsident Donald Trump i årets Cirkusrevy. Foto: Henrik Petit
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lykkegaard nomineret til ’Årets Dirch’

Cirkusrevyen er nomineret i to kategorier, når Revyernes Revy finder sted 13. august

Af Jesper Bjørn Larsen

Når revy-Danmark samler sig i Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken søndag den 13. august kl. 17 for at fejre årets bedste præstationer, så er Cirkusrevyen selv med helt fremme i feltet.

Henrik Lykkegaard er nomineret i kategorien Årets Revykunstner, prisen der går under navnet 'Årets Dirch', og James Price er nomineret i kategorien Årets Revykomponist.

Henrik Lykkegaard har én gang tidligere vundet 'Årets Dirch', det var tilbage i 1996.

Han er i år oppe imod Anne Karin Broberg fra Revyperler og Troels Malling fra Græsted Revyen, mens den ældste af Price-brødrene skal 'kæmpe imod' Henrik 'Baloo' Andersen fra Hjørring Revyen og Mickey Pless fra Nykøbing F. Revyen.

James Price har fire gange tidligere vundet samme hæder - i 1983, 1996, 2004 og 2014.

Titlen som Årets Revy skal findes blandt Græsted Revyen, Kerteminderevyen (sidste års vinder) og Sønderborg Sommer Revy.

Årets Revyforfatter er enten Trine Gadeberg fra Kerteminderevyen, Ulla Jessen fra Gillelejerevyen eller Richard Krogsgaard fra Rottefælden.

Jury af anmeldere

Udover at uddele de fire nævnte priser, vil Revyernes Revy også kåre Årets Revytalent samt overrække Årets Ærespris og Revyprisen 2017, men hvem det bliver, bliver først offentliggjort på selve aftenen.

Det er en jury, der består af teateranmelderne Arne Middelboe Christensen, Henrik Lyding, Jakob Steen Olsen, Lars C.W. Wallenberg og Michael Søby, der nominerer kandidaterne og udvælger vinderne.

Ved Revyernes Revy, der er blevet afholdt siden 1979, præsenteres nogle af årets bedste numre fra de forskellige revyer.

Forestillingen i år er sammensat og produceret af Joy-Maria Frederiksen i samarbejde med Gordon Kennedy og Michael Hasselflug. Karen-Lise Mynster er konferencier.

Arrangementet har igennem alle årene været afholdt af Skuespillerforeningen af 1879 til fordel for foreningens humanitære arbejde.

James Price, kapelmester i Cirkusrevyen, har chancen for at vinde titlen som ‘Årets Revykomponist’ for femte gang. Foto: Henrik Petit
James Price, kapelmester i Cirkusrevyen, har chancen for at vinde titlen som ‘Årets Revykomponist’ for femte gang. Foto: Henrik Petit
Publiceret: 10. August 2017 16:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt