JB Futsal tog tre point med sig fra besøget i Valbyhallen og fører nu ligane med maximumpoint.
JB Futsal tog tre point med sig fra besøget i Valbyhallen og fører nu ligane med maximumpoint.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Maximum-point til JB Futsal

Sidst på eftermiddagen søndag var der topopgør i Futsalligaen. JB Futsal Gentofte mødte efter landskampspausen København Futsal på udebane i Valbyhallen.

At 3/4 af det danske landshold var på banen, var tydeligt at se. Kampen blev spillet i et hæsblæsende tempo og et højt teknisk niveau fra første fløjt. Det afgørende mål til 3-4 til JB Futsal Gentofte blev sat ind på en kontra med lidt under ét minut igen.

København begyndte bedst, men store redninger af Christoffer Haagh gjorde, at JB holdt nullet. Efter de første minutter fik JB Futsal Gentofte bedre greb om spillet og fik sat en række flotte angreb op.

Efter otte minutter kom målet til 0-1 sat ind af JB's Magnus Rasmussen. Derefter bølgede kampen frem og tilbage. Selv om kampen var ret lige, var JB ikke bagud på noget tidspunkt. Ved pausen var stillingen 2-3.

De resterende JB-mål blev sat ind af Kevin Jørgensen, Mads Falck og Morten Larsen. JB Futsal Gentofte er nu alene i spidsen med 12 point for fire kampe - tre point foran nummer 2 - og med en kamp mindre spillet.

Næste hjemmekamp er allerede nu på onsdag mod oprykkerne fra Brøndby. Kampen spilles i Kildeskovshallen kl. 19.30.

jbl

Publiceret: 18. December 2017 22:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne