Mor og datter ved deres nye butik på Strandvejen 181. Foto: Privat
Mor og datter ved deres nye butik på Strandvejen 181. Foto: Privat
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mor og datter åbner svensk interiørbutik

Svenske Marie og Amanda Bergman har sat deres første aftryk i Danmark med interiørbutikken Oh København på Strandvejen

Af Kathrine Albrechtsen

Det har været en drøm i mange år, fortæller Marie og Amanda Bergman, som er mor og datter og kommer fra Sverige.

Drømmen for de to svenskere var en butik på Strandvejen i Hellerup, og den gik i opfyldelse i foråret 2017, da de åbnede 'OH København' på Strandvejen 181.

“Vi synes, det er et fantastisk område, og vi tror på, at vores stil i indretning mangler her,” siger de to kvinder, som vil beskrive deres stil som nordisk og lys.

“Vi leder efter og udvælger godbidder fra mange leverandører for at skabe en spændende butik. Vi elsker naturfarver og naturmateriale som bomuld, hør, beton, træ og uld. Vores stil er rolig og smuk, og noget, vi aldrig selv bliver trætte af. På den måde er vores stil tidsløs,” forklarer Marie Bergman.

Første i Danmark

Butikken på Strandvejen er den første i Danmark, men ikke i Sverige, hvor de to kvinder både har en i Jönköping og Norrköping samt en sommerbutik på Visingsö.

Marie Bergman har arbejdet med indretning i 30 år, mens hendes datter Amanda fulgte efter for ti år siden.

“Jeg har altid elsket at skabe harmoni. Og den interesse er siden hen også kommet hos min datter,” siger Marie Bergman.

Publiceret: 05. Oktober 2017 09:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt