Mona og Sandra Sandberg får sig en på opleveren lige om lidt. Privatfoto
Mona og Sandra Sandberg får sig en på opleveren lige om lidt. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mor og datter fra Gentofte skal bestige Afrikas højeste bjerg

71-årige Mona Strandberg fra Hellerup drager på søndag af sted til Tanzania, hvor hun skal bestige Kilimanjaro sammen med sin datter Sandra. Det sker i en god sags tjeneste

Af Jesper Bjørn Larsen

Mon ikke, der vil være bare en smule sommerfugle i maven på Mona Strandberg, når hendes flyver letter søndag den 14. januar fra Københavns Lufthavn?

Det er i hvert fald noget af et eventyr, den 71-årige Hellerup-kvinde bevæger sig ud på sammen med sin datter Sandra.

Sammen skal de bestige Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, der hæver sig 5.895 meter over havets overflade. Mor og datter bestiger bjerget som en del af projektet Climb for Charity, der har til formål at samle penge ind til Børneulykkesfondens forebyggende arbejde og projektet, Legeheltene.

Mona Strandberg vil med sine 71 år være alderspræsident – ikke blot for denne tur, men i hele Climb for Charitys historie. Hun kom på ideen efter at have mødt initiativtager til projektet, Henrik Uth, til et bryllup og var så begejstret, at hun valgte at invitere sin datter med, som også var helt vild efter at komme med.

“Velgørenhed har altid stået mig meget nært, og jeg har i mange år cyklet og samlet penge ind til flere forskellige formål. Og så har jeg bare noget med bjerge. Jeg elsker at vandre og stå på ski, og hver gang vil jeg gerne endnu højere op,” fortæller Mona Strandberg om sin motivation for at deltage i projektet.

Hun har længe dagligt trænet både trappetræning, spinning og meget andet for at blive klar til den store udfordring, det er at nå toppen af Kilimanjaro. En af de store udfordringer bliver for Mona at overvinde konkurrencegenet og gå langsomt, da den tynde luft hurtigt kan tage pusten fra en.

“Det bliver helt fantastisk at nå toppen. Jeg bryder helt sikkert ud i gråd, når jeg står deroppe. Det bliver en af de største oplevelser i mit liv, og det er bare så dejligt at have min datter med hele vejen,” slutter Mona.

Mona og Sandra Sandberg får sig en på opleveren lige om lidt. Privatfoto
Mona og Sandra Sandberg får sig en på opleveren lige om lidt. Privatfoto
Publiceret: 11. Januar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt