Jægersborg Bibliotek sætter Mumitroldene på både tapetet og dagsordenen.
Jægersborg Bibliotek sætter Mumitroldene på både tapetet og dagsordenen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mumidalen ligger i Jægersborg

Biblioteket hylder sig ind i det univers, som Tove Jansson skabte under 2. Verdenskrig

Fra 11. november kan børn og voksne sammen gå på opdagelse i Tove Janssons dejlige billedbogsunivers i udstillingen 'Mumi, Mymlen og Lille My' på Jægersborg Bibliotek.

Udstillingen er ifølge en pressemeddelelse bygget sådan, at børn kan kravle igennem historiens sider, mens de oplever historien om at blive væk og at blive fundet igen. Udstillingen åbnes 11. november fra kl. 11 til 13, og åbningen markerer samtidig den nye indretning af det lille Jægersborg Bibliotek på Smakkegårdsvej.

Jægersborg Bibliotek står i Mumitroldenes tegn helt frem til 28. december. Der vil være masser af Mumi-materialer at låne med hjem, og både store og små kan blive klogere på Finland og Mumidalen hver lørdag fra 11. november til og med 2. december.

Tove Jansson begyndte at skrive bogserien om Mumitroldene under 2. Verdenskrig for at få afløb for den sorg og frustration, hun som pacifist følte i den for Finland ekstremt turbulente periode. Historierne om Mumitroldene rummer derfor både de mørke og de lyse sider af livet på en måde, så børn alligevel altid er trygge i universet.

Med et glimt i øjet og en eftertænksom mine præsenterer Jansson Mumitroldene for os og gør det muligt at følge livets gang i Mumidalen. Så man kan glæde sig til at finde lys i vintermørket på Jægersborg Bibliotek. Læs mere om alle aktiviteterne i Mumidalen i Jægersborg på genbib.dk/mumi.

Udstillingen 'Mumi, Mymlen og Lille My' er en del af temaet Finland i Jægersborg, som markerer 100-året for Finlands selvstændighed.

jbe

Publiceret: 09. November 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere