Ny teori om mordet på Præsident Kennedy

Øjenlæge fra Klampenborg kaster nyt lys over mordet den 22. november 1963

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del
mordteorier Den 22. november er det 50 år siden, at Præsident Kennedy mistede livet. Ramt af flere skud fra en eller flere snigskytter.

Siden da har øjenlæge og øjenkirurg Jens Mohr Thygesen, Klampenborg-borger med klinik på Sankt Lukas i Hellerup, interesseret sig for mordet og løbende opdateret sin viden.

En dag i 2004 kørte Jens Mohr Thygesen i sin frokostpause et af de kendte billeder fra JFK-mordet igennem sin retina-software, der normalt bruges til at konstatere sukkersyge med. Han opdagede hidtil usete detaljer i de oprindelige fotos fra 1963, der gør, at verdenshistorien efter hans mening skal skrives om, for så vidt angår begivenhederne i Dallas den dag.

"Jeg fattede ikke, at man ikke tidligere havde set disse afgørende deltaljer for, hvad der egentlig skete og hvem der i virkeligheden kunne være morderen. Stille og roligt samlede jeg informationer - dog uden at vide, at det skulle ende med en bog", fortæller Jens Mohr Thygesen til Villabyerne.

Men sådan endte det, og i denne måned kommer bogen på gaden.

Det er blevet til en rigt illustreret bog på 185 sider, hvor opdagelsen af ikke én, men to hidtil ukendte skytter gør, at den hidtil godtagne, men godt nok pænt gennemhullede, officielle forklaring kan tilsidesættes og erstattes af et helt nyt og mere nuanceret syn på sagen. Det viser sig, at der denne skæbnesvangre dag i Dallas udspandt sig ikke ét, men hele tre mordforsøgs-scenarier oven i hinanden.

Bogen er også anderledes på den måde, at den ikke alene viser de hidtil ukendte 'ekstra' attentater. På indersiden af omslaget er der trykt et stort detaljeret kort, der viser banen og affyringsstedet for hvert enkelt af de mange skud, der blev affyret den dag på ganske få sekunder. De skud, der ikke ramte, er markeret med blåt, mens de, der ramte personer, er markeret med rødt.

Med dette kort ved siden af sig, mens man læser denne spændende optrevling af garnnøglet, åbner der sig et nyt billede af, hvad der egentlig skete på Dealey Plaza denne frygtelige november-dag.

Publiceret: 12. November 2013 06:00
Del på Facebook
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Villabyerne