’Tre danserinder’, Edgar Degas. Foto: Pernille Klemp
’Tre danserinder’, Edgar Degas. Foto: Pernille Klemp
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny udstilling: Ordrupgaards største mesterværker

Sommerudstillingen ’Masterpieces’ samler højdepunkterne fra museets samling

Danserinder, solstråler og sarte pasteller – oplev det bedste af det bedste fra Ordrupgaards samling på årets store sommerudstilling 'Masterpieces. Fra Degas til Hammershøi'.

Udstillingen præsenterer en bred vifte af mesterværker fra museets franske og danske samling – blandt andet highlights af mestre som Edgar Degas, Claude Monet, Auguste Rodin, Paul Gauguin, Vilhelm Hammershøi, L.A. Ring med flere.

Sjældent sete værker

Som noget enestående vil man kunne se museets omfattende samling af pasteller – værker, der kun udstilles ganske sjældent på grund af deres meget lysfølsomme og skrøbelige karakter. Blandt disse er Degas' skildringer af ballerinaer i øvesalen samt Renoirs fortolkninger af pariserne og storbylivet i slutningen af 1800-tallet.

Gensyn med Hammershøi

Den danske maler Vilhelm Hammershøi (1864-1916) anses for at være et af sin samtids mest originale talenter, og hans værker fascinerer stadig den dag i dag.

Han er især kendt for sine poetiske, stemningsmættede interiørmalerier – ofte med den rygvendte kvindefigur, som han er så kendt for. Oven på Ordrupgaards publikumssucces 'Hjemme hos Hammershøi' fra 2016, får publikum nu muligheden for at gense en perlerække af Hammershøis mest ikoniske værker, blandt andet hovedværket 'Støvkornenes dans i solstrålerne' fra 1900. Publikum kan også opleve Ordrupgaards nyerhvervelse 'Hvide døre', som Hammershøi malede i 1899.

Franske perler

Fra den fornemme franske samling vil der være værker af blandt andre Claude Monet, Berthe Morisot, Gustave Courbet og Edouard Manet. Fra den danske samling viser udstillingen Johannes Larsen, C.W. Eckersberg, Christen Købke og ikke mindst L.A. Ring.

'Masterpieces. Fra Degas til Hammershøi' kan opleves på Ordrupgaard fra 14. juli-27. august. srj

Publiceret: 30. Juni 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!