Biblioteket anbefaler:

Mikala Dirckinck-Holmfeldt

Af
Af litteraturkonsulent Signe Pallisgaard

Gentofte Hovedbibliotek

Flere danskere end nogensinde bliver ramt af, og går ned med stress, og mange af dem er kvinder.
Deres historier er ligeså forskellige, som mennesker er forskellige, og alligevel er de forbavsende ens.

Alligevel er billedet slående ensartet. Afmagten, spørgsmålet om at slå til og ikke slå til, følelsen af at blive jagtet rundt i manegen af noget, man ikke engang selv helt ved, hvad er, står i centrum.

Angsten for ikke at gøre det godt nok, den latente desperation, der langsomt vokser, og ikke mindst det psykiske knæk, som dette pres - for alt for mange mennesker - medfører.

Selv de mindste ting bliver uoverskuelige, og det bliver nær ved en umulighed at klare tilværelsen. Hvor er det dog trist, at denne magtesløshed er gået hen og blevet en folkeplage. Og hvor er det dog godt, at så mange gode kræfter rundt omkring gør deres til, at tabuet omkring lidelsen bliver ophævet.

En af dem er journalist Mikala Dirckinck-Holmfeld, der selv har prøvet at ligge søvnløs med tankerne kørende rundt i hovedet og derfor satte sig for at undersøge, hvordan man undgår at lade stress overtage sit liv.

I bogen 'Jeg havde lagt alle viskestykkerne sirligt sammen - i køleskabet' interviewer hun 10 kendte kvinder om det at have og overvinde stress. Det er blevet til et ærligt, åbent og modigt portræt af et problem, der er kommet for at blive.

De ti kvinder fortæller deres personlige historier om, hvorfor det gik galt, og ikke mindst hvordan man kommer ud på den anden side. Hvorfor fik de stress? Hvordan mærkede de stressen? Hvilke metoder brugte de til at komme videre? Og hvad har de forandret i deres liv efterfølgende?

Bogen er hurtigt læst og kan både anbefales til dem, der har stress, dem, der er kommet over det, og dem, der ikke vil have det.

null

Publiceret 03 September 2011 07:00

SENESTE TV