Birthe Philip i Øregårdsparken tæt på bopælen i Hellerup.

Birthe Philip i Øregårdsparken tæt på bopælen i Hellerup.

Birthe Philip:

Blev politiker ved et tilfælde

Den tidligere borgmester i Gentofte Birthe Philip bryder sig ikke om at se tilbage. Alligevel giver hun her et tilbageblik på et langt politisk liv, der startede ved et tilfælde

Af
Jeppe Lund

Birthe Philip blev tilfældigvis politiker. Der manglede piger.
"Der var ikke så mange piger, så det var vigtigt at få piger ind. Og jeg havde en baggrund, som gjorde, at jeg kunne klare det", forklarer hun.
Så den socialt engagerede Birthe Philip stillede op på listen for De Konservative. Hun ville være med til at bevare Gentoftes kvaliteter som en social og børnevenlig kommune. Ved valget i 1976 blev hun valgt ind som suppleant til Kommunalbestyrelsen. Og så tog det ellers fart.
To år efter sad hun som formand for Skoleudvalget - og så hang den jurauddannede fast i politikken.
"Da jeg så blev formand for Skoleudvalget, så vidste jeg godt, at det var der, jeg ville bruge mine kræfter. De bløde fag, der interesserer mig primært, de er jo styret af økonomi. Og så er man inde i motorrummet", siger hun med et grin.

Mennesker vigtigst

Da hun for få uger siden trådte tilbage som formand for de Konservative i Gentofte, satte hun punktum for et langt liv i lokalpolitik. Og hun har aldrig haft drømme om at forlade trygge Gentofte for at prøve kræfter med større politiske sager på Christiansborg.
"Jeg kunne ikke være folketingspolitiker. Her har man fingrene nede i, hvad der rører sig. Man har meget nemmere ved at få dialog med borgerne. Det er det, jeg synes har været det sjoveste. Man gør det i en vekselvirkning", siger den tidligere borgmester.

Læs om Birthe Philips oase i Gentofte
Ligesom det var hendes sociale engagement, der drev hende ind i politik, så er det de sociale relationer, der har gjort størst indtryk på hende.
"Når jeg ser tilbage, er det, jeg har haft mest glæde af, det rigtig gode samarbejde med administrationen. Det er de menneskelige relationer, der har været vigtigst", siger hun.

Forandret men den samme

Birthe Philip sad som borgmester fra 1984-93, hvor partikollegaen Hans Toft overtog.
Og for hende går der en rød tråd i forandringerne i Gentofte helt tilbage til tiden efter Den Første Verdenskrig, hvor byplanlægningen med de forskellige handelsstrøg stammer fra.
"Gentofte har jo nok forandret sig, men den er stadig den samme med de decentrale handelsstrøg. Det er jo det, der giver kvaliteten herude. Man har jo alle muligheder for en familie her samtidig med, at man er tæt på byen. De kvaliteter ville jeg gerne være med til at bevare. Det er enestående", siger hun.
Og selv om Gentofte hele tiden forandrer sig, så sker det alligevel uden de store ændringer, mener hun.
"Man har ikke ødelagt den kvalitet, der er for Gentofte, bl.a. det nære miljø. Det er ikke som i Brøndby, hvor man har det her store sportsstadion. I Gentofte har du indenfor en kort radius døgninstitutioner, skoler, sportsfaciliteter og indkøbsmuligheder. Som udearbejdende har du hele tiden overblik over, hvor lille Peter er", siger hun med stolthed i stemmen.
For familielivet og de sociale tiltag har hun prioriteret højt i sit politiske virke.
"Bare tænk på sådan noget som, at vi lavede legestuer. Det var Gentofte primus motor på. Det har nok også noget at gøre med, folk er veluddannede, og kvinderne skulle ud på arbejdsmarkedet", siger hun med henvisning til Gentofte Børnevenner, der i 1969 åbnede Danmarks tre første legestuer ved Gentofte, Mosegård og Tjørnegård skoler.
"Der er nogle borgere, som er veluddannede, og som forlanger en vis service for deres skattekroner. Sådan er det stadig i dag, og der kan jeg se tilbage og sige: 'Ih, hvor er det dejligt'" smiler hun.

Skrald i en dybfryser

Et af de tiltag, som Birthe Philip var fortaler for, skabte dog en del ballade. Øvelsen skulle spare kommunen for et millionbeløb i slutfirserne, men det var langt fra alle, der troede på ideen, husker hun.
"En af de rigtigt svære sager var udliciteringen af hele renovationen. Man var ikke vant til at flytte kommunale opgaver ud til en privat entreprenør. Vi sparede en forfærdelig masse penge. Det var ren besparelse - samme service for færre penge", siger hun.
Sagen kom til at fylde rigtig meget, for mens politikerne diskuterede valget af den nye leverandør, voksede skraldebunkerne på Gentoftes fortove. Heldigvis var det vinter og meget koldt.
"Hele kommunen stod i en dybfryser. Embedslægen var inde over og sige, det gør ikke noget", griner hun.
Det varede flere måneder, men Birthe Philip og hendes trosfæller stod fast.
"Man kunne opgive den udlicitering, fordi det gav ballade, eller vi kunne holde fast. Og det tror jeg, mange Gentofte-borgere er glade for i dag", siger den tidligere borgmester.
Og sagen om at udlicitere renovationen er sigende for udviklingen, mener Birthe Philip.
"Det er svært at ændre ting. Du vil egentlig helst kende din dag, når du går afsted til skole. Man kender sin hverdag, men det nye kender man ikke. Det viser også, hvordan verden har forandret sig, for det var virkelig ukendt land. Det er historie nu, for i dag er det ikke til debat. Men det var det i Schlüter-æraen", siger hun.

Milliarder til Gentofte

Efter Birthe Philips borgmesterperiode gled hun hurtigt over i en helt anden boldgade.
"Hele elsektoren stod klar", som hun formulerer det i dag. Birthe Philip blev i 1990 formand for NESA A/S (Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab) og var samtidig formand for det østdanske elsamarbejde i Elkraft.
For Birthe Philip handlede hendes arbejde i NESA om at gøre aktieselskabet sammenligneligt med andre elselskaber. For NESA var det eneste af elselskaberne, der var et aktieselskab, og den værdisætning, virksomheden havde, lå langt under andre lignende virksomheder, fortæller hun.
"Så vi skulle have værdierne op til overfladen, så - hvis det kom til et salg - blev et salg sammenligneligt med andre virksomheder. Skulle man have det liberaliseret, skulle det ske på markedsvilkår hele vejen rundt", siger hun.
Gentofte Kommune købte aktierne i NESA i tiden omkring Den Første Verdenskrig, og omkring årtusindskiftet var den verdensomspændende trend at liberalisere elsektoren.
"Økonomisk havde vi bundet så mange midler i noget, som ikke var en kommunal opgave. At der var store midler i NESA, det vidste vi fra begyndelsen. Men det var først, da liberaliseringen kom på tale, at vi så, nu var muligheden der", siger hun.
Efter Birthe Philip stoppede som formand, overtog den nuværende bestyrelsesformand i DONG, Fritz Schur. Og han stod for at sælge NESA til det statsejede DONG.
Og med en aktieandel på 56,7 procent, så gav det et pænt beløb i Gentoftes kommunekasse, ca. 3,5 milliarder kr. efter skat.
Den slat har selvfølgelig været et plus for kommunen, mener Birthe Philip.
"Det har været en stor fordel at have den ekstra kasse, julemandskassen. Bare se på skolerne. De er moderne og kan følge den pædagogiske udvikling. Jeg synes, politikerne har disponeret rigtig fornuftigt. For det første fordelte man det over en stribe år, og for det andet brugte man dem til noget, hvor der ikke var afledte driftsomkostninger. Det var en forbedring af apparatet uden forøgede driftsomkostninger", siger hun.

Publiceret 01 April 2012 11:30