Præstetanker:

Vielse af homoseksuelle

Jeg glæder mig over, at bøsser og lesbiske fremover også får mulighed for at blive viet i kirken

Af
Af sognepræst Christine Gjerris

Hellerup Kirke

Traditionelt tænker vi på far, mor og børn, når vi taler om ægteskab, og i Bibelens skabelsesberetninger hører vi om Gud, der skabte mand og kvinde og velsignede dem til at blive frugtbare og talrige.
Gennem århundreder er ægteskabet blevet forstået som institutionen for børneavl og arveret. Og sådan vil det stadig være ved langt de fleste af de vielser, der foretages i dag: Det unge par gifter sig og får børn (eller omvendt) og lever lykkeligt, indtil de ikke gør det mere.
Men derudover vier vi masser af par, der ikke skal have børn. Enten fordi de ikke kan eller ikke vil eller er for gamle til det. Og i de tilfælde kan vi af gode grunde ikke holde fast ved, at den kirkelige vielse er et forplantningsritual. I hvert fald er det fuldkommen meningsløst. Det, der ønskes velsignet, er altså ikke nødvendigvis evnen til at mangfoldiggøre sig selv. Det er snarere samlivet og det dybe ønske om at følges ad i livet. Det er parrets kærlighed til hinanden og deres liv sammen - med eller uden børn - som de gerne vil have Guds velsignelse til.

Sognepræst Christine Gjerris håber, at alle, der ønsker Guds velsignelse over deres liv sammen, fremover kan blive viet i kirken.

Sognepræst Christine Gjerris håber, at alle, der ønsker Guds velsignelse over deres liv sammen, fremover kan blive viet i kirken.

Velsignelse er tre ting

"Det har du min velsignelse til". Sådan siger vi ofte i betydningen: "Det er i orden med mig" eller "Det må I godt for min skyld".
Men det er faktisk en helt misforstået måde at bruge ordet velsignelse på. Velsignelse betyder ikke accept eller godkendelse. Og Guds velsignelse betyder ikke Guds accept eller godkendelse! Når man velsigner, gør man noget helligt. Der overføres kraft og styrke fra den, der velsigner, til det, der velsignes. Når to, som elsker hinanden og nærer et dybt ønske om at høre sammen, får Guds velsignelse, så overdrages der en kraft og styrke fra Gud til de to, der skal leve sammen.
Samlivet bliver helliggjort og får styrke fra Gud. Velsignelse er også at bestemme nogen til noget. At give en opgave. Og når to, der elsker hinanden, velsignes, får de hver for sig anvist en plads som livsledsager, og de får som opgave at udfylde den plads.
Endelig er velsignelse et løfte. Et løfte fra den, der modtager velsignelsen, om at gå til opgaven hengivent og ubetinget.
Det må være en nødvendig forudsætning, når man beder om at få sit samliv velsignet. Overdragelse af kraft, en opgave og et løfte. Alt dette er mest af alt en tilstand, man ønsker at leve i. At leve et velsignet liv.
Det er denne velsignelse, brudeparret, der vil giftes i kirken, får, og det er den velsignelse, som par, der tidligere er gift på rådhuset, får, når de ønsker det, der kaldes 'kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab'. Det er ikke Guds blå stempel, men kraft fra Gud til at leve et velsignet liv sammen.

Kærlighed og følgeskab

Det siger sig selv, at når det ikke er forplantningsevnen, men derimod parrets kærlighed til hinanden og deres dybe ønske om at leve deres liv sammen, som velsignes, så er det inderligt ligegyldigt, hvad køn det pågældende par har.
Om det er den unge mand og kvinde, der gifter sig med ønsket om at leve sammen og måske få børn sammen, om det er den ældre mand og kvinde, der er langt ude over den alder, hvor de kan få børn med hinanden, eller om det er et par af samme køn - det er uden betydning for, om de kan velsignes.
Det afgørende er to voksne menneskers kærlighed til hinanden, deres oprigtige ønske om at dele livet i lyst og nød, i medgang og modgang. Hvis de til dette liv sammen ønsker Guds velsignelse, så skal de efter min bedste overbevisning have den - uanset køn.

Bibelcitater

Det kan ikke nægtes, at der flere steder i Bibelen er stærk fordømmelse af homoseksuelle forhold mellem mænd, men det ændrer nu ikke på min holdning til velsignelse. For når homoseksuelle forhold mellem mænd (kvindelig homoseksualitet nævnes ikke i Bibelen) fordømmes så stærkt, så har det at gøre med den tids opfattelse af mandens sæd som noget helligt.
Man mente, at det alene var mandens sæd, der frembragte kommende slægtsled, og da slægt og familie var statussymboler og tegn på mandens styrke, så var det helligbrøde at udgyde sæden andre steder end direkte i kvinden. Mandlig homoseksualitet var simpelthen spild afsæd.
Det vil sige, at når der nogle steder i Bibelen er fordømmelse af mandlig homoseksualitet, så har det ikke noget at gøre med, hvad Gud kan lide eller ikke lide. Det siger kun noget om den tids kultur og religion, der var stærkt præget af tidligere frugtbarhedsreligioner. Derfor er det meningsløst at dunke nogen i hovedet med bibelcitater. Forresten så er der også steder i Bibelen, der lovpriser flerkoneri og giver anvisninger på, hvordan man holder slaver.

Ritualer

Et udbredt argument imod velsignelse af bøsser og lesbiske lyder: "Skal vi nu til at have velsigneisesritualer for hvad som helst? Enhver kan jo gå til en almindelig gudstjeneste og få Guds velsignelse dér".
Bortset fra at det er et argument, der grænser til det uforskammede, fordi det underkender den kærlighed, et homoseksuelt par har til hinanden, så ville konsekvensen også være, at vi skulle holde op med at velsigne heterosexuelle par, som ikke kan, skal eller vil have børn. Det aktuelle vielsesritual er nemlig fokuseret på forplantning og virker ærlig talt absurd at bruge i de mange tilfælde, hvor parret er langt ude over den alder, hvor det er relevant overhovedet at overveje at få børn.
Derfor vil det være en befrielse at have et vielsesritual, der fokuserer på tak og velsignelse i stedet for på forplantning, og det vil jo kunne bruges til alle vielser. Der bør med andre ord laves et nyt ritual til en velsignelseshandling af to voksne, der ønsker at leve i et Gudsvelsignet forhold med alt, hvad denne velsignelse indebærer.
Det samme ritual for alle - uanset køn - som ønsker at følges ad i livet i et erotisk kærlighedsforhold. Dette ritual skal indeholde tre grundelementer: 1) Lovprisning og tak - altså lovprisning af Gud og tak for kærligheden. 2) Forbøn for livsfølgeskabet og 3) Velsignelse.

Jeg glæder mig

Der er mennesker, der melder sig ud af folkekirken i protest mod, at bøsser og lesbiske fremover kan vies i kirken.
Det forstår jeg ikke, for et af folkekirkens adelsmærker bør netop være rummelighed, sådan at der er plads til alle, der tror eller gerne vil tro på evangeliet om Jesus Kristus, uanset hvordan man i øvrigt lever sit liv. Derfor er det trist, hvis vi ikke kan være med i den samme forening.
Jeg glæder mig i hvert fald til, at alle, der ønsker Guds velsignelse over deres liv sammen, fremover kan blive viet i kirken.

Publiceret 03 April 2012 19:30