Hvis huse kunne tale:

Huset med Gentoftes sjæl

Af
Mette Henriksen

I 1934 opnåede Gentofte Kommune de samme rettigheder som landets købstæder, og det betød, at kommunalbestyrelsens formand kunne kalde sig borgmester, og at kommunens service blev udbygget med en magistrat.
Den første borgmester blev oberst Parkov, som havde været formand for kommunestyret i 25 år.
Efter at kommunen havde opnået denne særstatus, valgte kommunestyret at opføre et nyt rådhus.
Pladsforholdene på det tidligere rådhus fra 1903, på hjørnet af L.E. Bruunsvej og Rådhusvej, var blevet for trange. I begyndelsen havde der været fem tjenestemænd til at betjene 18.000 borgere, men allerede 15 år efter indvielsen var der pladsproblemer, og lokaler uden for rådhuset måtte benyttes for at få plads til den voksende administration.

Gentoftes tidligere rådhus fra 1903 lå på hjørnet af Rådhusvej og L.E. Bruunsvej, 1915. Bygningen var tegnet af arkitekt A. Thejll. Den er senere revet ned. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Gentoftes tidligere rådhus fra 1903 lå på hjørnet af Rådhusvej og L.E. Bruunsvej, 1915. Bygningen var tegnet af arkitekt A. Thejll. Den er senere revet ned. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Midt i kommunen

Der var en del diskussion om placeringen af det nye rådhus, da de tre kirkesogne, Ordrup, Gentofte og Hellerup, alle gerne ville have det i deres område.
Alle endte dog med at blive tilfredse med placeringen på Bernstorffsvej midt i kommunen. Grunden var blevet ledig, da en af Gentoftes 42 bøndergårde, Maltegården, var brændt ned nogle år forinden.

Her ses kontorchefen for enden omgivet af sit personale i socialforvaltningens splinternye kontorer, ca. 1937. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Her ses kontorchefen for enden omgivet af sit personale i socialforvaltningens splinternye kontorer, ca. 1937. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Rådhusets indvielse

I begyndelsen var rådhuset omgivet af åbne marker, men snart blev markerne erstattet af nye villakvarterer.
Indvielsen fandt sted den 17. december 1936, og der var mange prominente gæster til stede, blandt andet landets statsminister Thorvald Stauning.
I Villabyernes Blad kunne man læse om det nye rådhus: ”Det er et Hus, der er skabt til Brug for Raadet og Administrationen, og som ved sin Størrelse og sine rene Linjer virker baade værdigt og monumentalt”.
Der var tænkt på mange nye funktioner, og i kælderen var der blandt andet indbygget et kæmpe pengeskab til kommunens kontanter.

Kommunalbestyrelsen holder møde i rådssalen i 1955. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Kommunalbestyrelsen holder møde i rådssalen i 1955. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Vokseværk

Op gennem 1930’erne voksede Gentoftes indbyggertal eksplosivt. I perioden 1930-1939 voksede befolkningen fra 46.000 til 75.000. Det betød, at den kommunale service voksede tilsvarende, og allerede i 1944 måtte rådhuset udvides med en nordfløj.
I løbet af 1950’erne gik udviklingen i fuld fart frem mod skabelsen af en moderne forstadskommune med en udbygget service fra vugge til grav.
Efter kommunalreformen i 1970 blev Gentofte rådhus udvidet med en sydfløj (1976).
Udover at huse kommunalbestyrelsen, det lokalpolitiske arbejde og administrationen, så er rådhuset gennem tiden, og også i dag, blevet brugt til vielser og som et levende samlingspunkt for en lang række aktiviteter - lige fra udstillinger og koncerter til fester og filmoptagelser.

Publiceret 09 April 2013 19:00

SENESTE TV