Jægersborg Vandtårn, som det ser ud i dag. Og stadig med vejrhanen på toppen. Foto: Bothild Una Jensen, Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Jægersborg Vandtårn, som det ser ud i dag. Og stadig med vejrhanen på toppen. Foto: Bothild Una Jensen, Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Hvis huse kunne tale:

Jægersborg Vandtårn

Vandtårnet er et markant stykke 1950’er-arkitektur, som man orienterer sig efter i lokalområdet

Af
Mette Henriksen

Efter 2. verdenskrig var Danmark drænet, og der var rationering og mangel på alt - fra boliger og sygehuse til fødevarer og benzin. Efterfølgende opstod storstilede visioner til genopbygning af landet og en ny drøm om en velfærdsstat.
Jægersborg-området oplevede i 1950'erne et sandt byggeboom med nye boliger. Det skabte et øget behov for vand til de mange tilflyttere, der tilmed også havde noget så moderne som eget badeværelse i boligerne.
Det stigende vandforbrug og områdets høje placering gjorde, at det især om sommeren kunne være et problem med et lavt vandtryk i ledningerne. Der var derfor behov for et nyt vandtårn.

Rejsegildet i 1905 i det ældre vandtårn på toppen af Rævegravsbakken. Det var tegnet af arkitekt Andreas Thejll og fungerede i perioden 1905-1972.

Rejsegildet i 1905 i det ældre vandtårn på toppen af Rævegravsbakken. Det var tegnet af arkitekt Andreas Thejll og fungerede i perioden 1905-1972.

Portvin til rejsegildet

Ved rejsegildet den 24. juni 1954 sagde borgmester Aage E. Jørgensen lidt spøgefuldt: ”Der er skænket portvin her paa syvende etage – vi beklager, at vi endnu ikke kan servere vand”.
Og derefter faldt de mange indbudte i henrykkelse over panoramaet til alle sider.
I 1955 stod det funklende nye vandtårn klar til brug, så det kunne forsyne de mange nye husstande med vand.

Et område i en rivende udvikling. Forbrændingsanstalten og Jægersborg Vandtårn under opførelse, ca. 1955.

Et område i en rivende udvikling. Forbrændingsanstalten og Jægersborg Vandtårn under opførelse, ca. 1955.

Et moderne vandtårn

Vandtårnet var tegnet af arkitekt og professor Edward Thomsen og udført i jernbeton med Rasmussen og Schiøttz som hovedentreprenør.
Den røde vandtank øverst oppe kunne rumme 2.000 kubikmeter vand. Tårnet er 45 meter højt og krones af en kæmpe tre meter høj forgyldt vejrhane, som i 1955 var Danmarks største.
Den oprindelige plan var at bygge lejligheder under tanken, men det blev dengang opgivet, da man mente, at der fra vandet i beholderen ville forplante sig generende lyde ned i lejlighederne. I stedet blev etagerne under den røde vandtank brugt til for eksempel lagerrum, kommunalt arkiv og fritidshjem.
I 2006 blev ideen om lejlighederne taget op igen, og de øverste fem etager blev omdannet til 36 ungdomsboliger efter tegninger af Dorthe Mandrup Arkitekter.
Ifølge forfatteren Peter Øvig Knudsen stjal Blekingegadebanden maskingeværer fra et hjemmeværns depot i vandtårnet i 1973.

En populær vejrhane

Vejrhanen på toppen fungerer i dag som en form for vartegn for Jægersborg, og den er populær i kvarteret - selvom BT i 1955 kaldte den ”en haan mod al god smag”.
Den er tre meter høj og udført af smedemester C. F. Rødtjer efter tegning af ingeniør Børge Følleslev.
Den er belyst med armaturer om aftenen, og sker det, at belysningen ikke virker, så har naboerne altid hurtigt alarmeret kommunen. Efterfølgende har en modig elektriker udbedret problemet, sikret med livline.
Vandtårnet fungerer i dag stadig som vandtårn.

Publiceret 04 June 2013 09:30

SENESTE TV