Lars Seier Christensen, direktør i Saxo Bank, og erhvervsmanden Lars Thrane var med til netværksmøde i sidste uge på Ordrupvej.

Lars Seier Christensen, direktør i Saxo Bank, og erhvervsmanden Lars Thrane var med til netværksmøde i sidste uge på Ordrupvej.

Virksomheder netværkede på Ordrupvej

60 iværksættere mødtes torsdag den 20. august i et netværk, der skal gøre det nemmere at skabe en forretning

Af
Jeppe Lund

Torsdag var der vidensdeling, erfaringsudveksling og netværk, da 60 iværksættervirksomheder mødtes hos Sushi Lovers på Ordrupvej.
Det var netværket NSE (Network for Science Entrepreneurs), der stod for arrangementet, der også havde deltagelse af Saxobanks direktør Lars Seier Christensen og erhvervsmanden Lars Thrane.
De to holdt blandt andet foredrag for de 60 virksomheder, der alle på en eller anden måde arbejder med forskning og opfindelser. Tre af opfinderne fik lejlighed til at præsentere deres produkter, og Lars Thrane og Lars Seier Christensen delte ud af deres viden.
”Det er utroligt givende at kunne give sine egne ofte dyrekøbte erfaringer videre til andre. Vi ved, at kun meget få af de mange nye opfindelser kommer på markedet og bliver solgt. Hver gang vi kan give et skub i den rigtige retning, gør vi noget godt ikke bare for den dygtige ingeniør eller biokemiker, som står med opfindelsen, men også for resten af samfundet”, siger Lars Thrane.

Publiceret 21 August 2015 18:00