UGE 42:

Filiorum fantasi-festival på Sølyst

Filiorum inviterer til festival for børn og unge med teater, Kunstnerisk Laboratorium, skattejagt og meget mere

Af
Af Annette Houman

Et efterårsunivers med noget for alle sanser.
Det lover pop up-teatret Filiorum, når Den Kongelige Skydebane Sølyst i dagene 13. til 16. oktober endnu engang danner rammen om festivalen Efterårsteater.
Dette års festival byder på fire vidt forskellige forestillinger for børn i alderen 2-14 år skabt af fire toneangivende danske teatertrupper.
Der er magiske, sanselige og visuelle oplevelser for de mindste på programmet fra Teater My og Teater Hund.
Og for de lidt større en ordløs skyggefortælling og et sportsdrama fra tennisbanen med Teater TT's anmelderroste 'Skyggen' og 'Smash' fra Teater Patrasket.
Igen i år er der meget mere end teater på festivalprogrammet.
Festivalen har en ny forestilling på plakaten hver dag, men efter alle forestillinger får børn og deres voksne anledning til selv at finde kreativiteten frem og omsætte teateroplevelsen til et lille selvlavet kunstværk i det Kunstneriske Laboratorium udarbejdet specifikt til forestillingen.
Samtalerne kan fortsætte imellem mundfuldene ved kagebordet eller over frokosten, inden dagen afsluttes med skattejagt i Sølysts stuer og løbetur i parken.
Se mere om forestillingerne mv. og køb billet på Sølyst på www.filiorum.dk.

Publiceret 07 October 2015 14:00

SENESTE TV