Afsløringen af Helen Schous rytterstatue af Christian X på Bispetorvet i Aarhus trak en kæmpe menneskemængde i 1955. Foto: danskebilleder.dk

Afsløringen af Helen Schous rytterstatue af Christian X på Bispetorvet i Aarhus trak en kæmpe menneskemængde i 1955. Foto: danskebilleder.dk

GLEMTE KENDTE I GENTOFTE:

Kvinden der forstod heste bedre end de fleste

Helen Schou var en højt præmieret sportsrytter, der samtidig skabte nogle af de mest berømte rytterstatuer, vi har herhjemme. Hun havde sit atelier og hjem i Charlottenlund, og i dag står der flere af hendes skulpturer i Gentofte

Af
Af Jesper Bjørn Larsen

Den danske billedhugger Helen Schou (1905-2006) har sat mange aftryk i den danske kunsthistorie, men det er især to bestillingsværker, hun huskes for.
Rytterstatuen af Christian X i Aarhus (1955) og Den Jyske Hingst i Randers (1969). Begge hovedværker er vartegn for deres byer og samtidig eksempler på Helen Schous enestående fornemmelse for nuancer og detaljer i hestens udtryk.
Førstnævnte værk er berømt for en fuldkommen balance mellem hest og rytter, mellem det statiske og bevægelsen. Med sit værk fik Helen Schou da også udødeliggjort den ridende konge som det nationale symbol, danskerne kunne huske fra besættelsen.
Ved monumentet i Randers er motivet selve dyret, en grov, jysk arbejdshest, hvis vitalitet og styrke er udtrykt i den voldsomt formede muskulatur.
Helens Schous interesse for - og nærmest organiske forståelse af - de prægtige væsner kom ikke dumpende ned fra himlen. Den lå faktisk lige for, for hun havde redet siden barndommen.
Og hun fik i en tidlig alder ansvaret for sine egne heste, som hun red og trænede til konkurrencer. Som ung kvinde var hun en højt præmieret sportsrytter med et indgående kendskab til hestens anatomi og bevægelser, både hvilende, løbende og i spring.

Stod i lære

Helen Schou blev født i København 19. april 1905 som datter af vekselerer I. M. Rée og hustru Dagmar. Oprindeligt kastede hun sig over tegningen og maleriet, og hendes ønske om at uddanne sig til maler vakte ingen modstand hos familien, der talte flere billedkunstnere.
Trods sit åbenlyse koloristiske talent forlod hun til sin fars beklagelse maleriet og skiftede over til skulpturen og blev eneste elev af Anne Marie Carl Nielsen fra 1922-1927.
Anne Marie Carl Nielsen var i 1920'erne midt i arbejdet med sit hovedværk, rytterstatuen af Christian 9. til Christiansborg, og Helen Schou fik fra første parket indsigt i de overvejelser, som hendes lærer gjorde sig om ryttermonumentets særlige krav.
Helen Schou tilegnede sig samtidig en solid teknisk viden, som hun udbyggede på Kunstakademiet i 1929-32 som Einar Utzon-Franks elev. Hun fortsatte sine studier i Paris, Rom og Firenze og foretog studierejser til Italien, Marokko, Spanien, Grækenland og Ugandas.
Europas gamle ryttermonumenter vakte hver gang hendes store interesse og gav hende værdifuld inspiration.
I 1927 debuterede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling, hvor hun herefter udstillede regelmæssigt frem til 1950'erne, hvor de store opgaver beslaglagde al hendes tid.
Sidst i 1920'erne var der både i offentligheden og blandt kunstnerne en stærk interesse for den klassiske skulptur og det klassiske monument, og Helen Schou manifesterede sig med adskillige store bronzegrupper, hvoraf flere er offentlig udsmykning, f.eks. 'Hest overfaldes af Slange', Randers 1935, 'Morgengry', Lyngby Folkepark 1939, og 'Moder med Barn', Bellevue Strandpark 1943. En anden 'lokal' skulptur er 'Hest med føl', der blev udført i 1940 og i 1980 opstillet i Øregård Park.

Sølvske i munden

Helen Schou var privilegeret i den forstand, at hun i sit barndomshjem mødte både kunstglæde, kunstforståelse og gode materielle kår.
Hendes kunstnerisk begavede ægtefælle Holger Høiriis Schou, som hun giftede sig med i 1926, kunne som direktør for C. Schous Fabrikker ikke blot give hende økonomisk tryghed og udfoldelsesmuligheder, men også en medlevende respons.
Parret, der boede på Strandvejen 257, fik tre børn, der alle arvede Helen Schous kreativitet og kunstneriske evner.
Med den baggrund - onde tunger ville kalde det 'født med en sølvske i munden' - måtte Helen Schou også livet igennem kæmpe for at vinde anerkendelse som seriøs kunstner. Hendes liv passede på ingen måde til myten om, at stor kunst kun kan skabes i armod og modgang på et lille fugtigt lønkammer.
Ægte talent fornægter sig ikke, så anerkendelsen kom langsomt, men sikkert. Helen Schou havde gennem sin karriere en række faglige tillidshverv, bl.a. som medlem af bestyrelsen for Dansk Skulpturforening 1937-38 og 1941-42 og som medlem af Akademirådet 1959-78, hvor hun 1967-68 var formand for billedhuggernes fagudvalg.
I 1948-49 og igen fra 1975 var hun formand for Zonta, en klub for selverhvervende kvinder, og hun blev udnævnt til æresmedlem i 1985. Helen Schoun blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen i 1965 og ridder af 1. grad i 1974.
Helen Schou døde 27. marts 2006 i Holmegårdsparken, hvor hun boede de sidste år af sit lange liv.


Kilder: 'Helen Schou' af Elisabeth Fabritius, Kvindebiografisk Leksikon, 'Gravsted.dk - Helen Schou'.



Helen Schou fanget i sit atelier i Charlottenlund under arbejdet med den berømte rytterstaue af Christian X. Foto: danskebilleder.dk

Helen Schou fanget i sit atelier i Charlottenlund under arbejdet med den berømte rytterstaue af Christian X. Foto: danskebilleder.dk

Helen Schou ved præsentationen af rytterstatuen i 1955. Foto: danskebilleder.dk

Helen Schou ved præsentationen af rytterstatuen i 1955. Foto: danskebilleder.dk

'Den Jyske Hingst', vartegnet i Randers, fotograferet nedefra. Polfoto.

'Den Jyske Hingst', vartegnet i Randers, fotograferet nedefra. Polfoto.

Helen Schou kunne også lave meget andet end hesteskulpturer. Polfoto.

Helen Schou kunne også lave meget andet end hesteskulpturer. Polfoto.

GLEMTE KENDTE I GENTOFTE

Villabyerne går på jagt efter glemte kendte fra Gentofte Kommune.
Bag hække og mure har der boet mennesker, der har skilt sig ud med deres bedrifter, talent og personlighed.
Første i rækken var polarforsker, forfatter og embedsmand Ejnar Mikkelsen (bragt 19/7-16), anden i rækken var boldgeniet Knud Lundberg (bragt 26/7-16), tredje i rækken var lægen og pioneren Hans Christian Hagedorn (bragt 2/8-16).
Denne gang skal I læse om en af Danmarks dygtigste billedhuggere.

Publiceret 10 August 2016 15:00

SENESTE TV