Kollektivisterne i Maos Lyst, 1972. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Kollektivisterne i Maos Lyst, 1972. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Gamle Gentofte:

Kollektivet som eksperiment

De første kollektiver blev oprettet med idealer om frihed og fællesskab. Boligformen fik stor udbredelse i 1970’erne – også her i Gentofte, selv om mange stadig foretrak kernefamilien

Af
Mette Henriksen

De første kollektiver opstod under ungdomsoprøret i 1968. Det var en form for protest mod forbrug, mod gældende normer, mod kapitalisme - og ikke mindst traditionelle familieformer.
I kollektivet håbede mange at finde et frit og fællesskabsorienteret liv, hvor alle tog del i de store og små beslutninger i dagligdagen, delte opvasken og bidrog økonomisk.
Kollektiverne havde ofte mange medlemmer og krævede rum og plads. Derfor var de oftest koncentreret i byernes store lejligheder og i store rummelige villaer, som der var mange af nord for København – blandt andet her i Gentofte.

Maos Lyst

Et af de første kollektiver var Svanemølle-kollektivet i Hellerup fra 1968, som siden blev kendt som Maos Lyst. Det blev startet af ni unge studerende i en gammel patriciervilla og blev et af de mest kendte og toneangivende kollektiver.
I en avisartikel fra 25. juli 1973 fortæller kollektivisterne, at her ville man ikke blot ”leve, elske, tænke og spise sammen," man ville også markere ”stammefællesskabet” udadtil med det samme navn. Medlemmerne tog derfor Kløvedal til mellemnavn, efter elverfolkets rige i Tolkiens 'Ringenes Herre'.

Kollektivisterne i Maos Lyst, 1972. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Kollektivisterne i Maos Lyst, 1972. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Alternativ levevis

Der var i tiden et ideal om at dele og være fælles om det meste. Sådan tænkte beboerne også i 'Kollektivet 1919' på Bernstorffsvej, hvor man fra starten i 1977 ville satse på fællesskab og alternativ levevis.
Kollektiverne var rammen om fællesmøder, fællesferier, fællesspisning, fællespasning og fællesbadning, og man var fælles om husleje, mad, rengøringsmidler, telefon og avis, og nogle gange også om kærester og børn.
Børnepasning var ofte på dagsordenen til fællesmøderne, for under de ophedede politiske diskussioner kunne alt andet synes mindre vigtigt.

Kollektivisterne på Bernstorffsvej 220 i slutningen af 70’erne. Kollektivet blev i 1985 omdannet til en andelsforening og i 2003 solgt til en privat ejer. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Kollektivisterne på Bernstorffsvej 220 i slutningen af 70’erne. Kollektivet blev i 1985 omdannet til en andelsforening og i 2003 solgt til en privat ejer. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Kollektiv vs. kernefamilie

Antallet af kollektiver i Danmark voksede fra 10 i 1968, 100 i 1970, til 700 i 1971 og toppede i 1974, hvor der var 12.000-15.000 kollektiver.
På trods af en stigende interesse for at bo i kollektiv gennem 70'erne, foretrak de fleste danske familier kernefamilien og livet i de populære parcelhuse - og kollektivernes storhedstid var dalende efter 1970'erne.

Mere om kollektiver og 70’erne

Du kan få mere at vide om kollektiver under Golden Days Festivalen om 70'erne, der er i gang nu og varer til 25. september.
Der er blandt andet et eksklusivt arrangement om fællesskab i det autentiske Maos Lyst 16. september kl. 19. Den 25. september kl. 10.15 kan man i Gentofte Kino se Thomas Vinterbergs film 'Kollektivet' og møde hans far Søren Vinterberg.
Programmet for arrangementer i Gentofte finder man på goldendaysfestival.dk/4K.

Publiceret 12 September 2016 19:00

SENESTE TV