FORÅR:

Skolehaver dyrker grønne hjerner

Det startede som et pilotprojekt i Bernstorff Slotshave for to år siden. I dag er interessen fordoblet blandt kommunens børnehaver og skolebørn for at dyrke egne grøntsager

Af
Af Kathrine Albrechtsen

”For over 200 år siden var græsplænen her én stor køkkenhave, hvor der blev dyrket grøntsager som gulerødder, kål og pastinakker til prinser og prinsesser samt konger og dronninger, der boede oppe på Bernstorff Slot. Ved I, hvad vi skal I dag?,” spørger Rikke Danø til de ti børnehavebørn fra Blomsterspiren, som sidder i en rundkreds.

En dreng sender hurtigt sin finger i vejret. Hun nikker hen imod ham.

”Vi skal så alle mulige ting, som vi skal smage. Og så skal vi spise grøntsager,” siger han.
”Det er rigtigt,” siger Rikke Danø.

Hun er biolog og arbejder som kulinarisk haveformidler for den selvstændige forening 'Haver til Maver', som i et samarbejde med Gentofte Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen tilbyder kommunens børnehaver og skoleklasser deres egen køkkenhave i Bernstorff Slotshave.

For to år siden startede det som et pilotprojekt. I 2017 er interessen allerede fordoblet fra sidste år, hvor 20 børnehaver og 20 skoleklasser nu er tilmeldt.

De får undervisning over gange i tre timer, som ender med, at de laver mad i udekøkkenet af de grøntsager, de selv har dyrket.

”Undervisningen i skolehaven er meget praksisnær og er baseret på oplevelses- og sansebaseret læring, hvor skoleleverne lærer om f.eks. fotosyntesen på en helt anden måde end hjemme i klasselokalet. Børnene opfatter som regel ikke dagen som en skoledag, når de er i haven og tænker derfor ikke på, at de får ny viden og opnår færdigheder som de kan bruge resten af deres liv - bare ved at lære at lægge et gulerodsfrø eller en kartoffel i jorden,” siger Rikke Danø.

I dag har hun for første gang besøg af børnehavebørn fra Blomsterspiren. Deres pædagog Lone Dybkilde var ikke i tvivl, da hun meldte dem til.

”Det lød så inspirerende og spændende. Vi prøver selv at så lidt i børnehaven, men det er rart, at der kommer nogle ude fra, som ved mere og er bedre til at undervise dem. Jeg håber, at børnene med haven får en forståelse for, at grøntsager kommer fra jorden og ikke hylderne i supermarkedet,” siger hun.

Med en lugeklo bliver jorden gjort klar til såning.

Med en lugeklo bliver jorden gjort klar til såning.

Dinosaurklo og regnormedans

Her på deres første dag får børnene en rundtur i slotshaven, så de ved, hvor det eneste klatretræ står, og at man i Rosenhaven altid skal liste rundt.

Nu har blomsterspirerne igen fundet sig til rette i en cirkel for at forberede sig til det første møde med deres nye køkkenhave.

”I skal huske, at når vi er i haverne, skal I gå stille og roligt rundt. Kender I de her skarpe redskaber? Det her er en rive. Den må aldrig komme over knæet,” forklarer Rikke Danø.
”Ellers vil man få kradset sit øje ud,” lyder det fra børnene.

”Man kan i hvert fald slå sig. I dag skal vi også bruge den her lugeklo, som nogle børn kalder for en dinosaurklo,” siger Rikke Danø.

Før fingrene kan komme i den mørke muld for at så frø til radiser og spinat, skal jorden først have en regnormedans. Der skal trampes så hårdt, at regnormene kommer op til overfladen, fordi de tror, at det regner, forklarer Rikke Danø, der fører an i dansen, imens børnene synger 'En elefant kom marcherende'.

Det er ikke kun sangstemmen, som bliver praktiseret i dag. Også armkræfterne, når jorden bliver luget for sten og ukrudt med dinosaurkloen. Mens den indre ballerina må frem, da en sålinje gøres klar med hjælp fra en rive, som børnene på skift skal balancere hen over. Før de til sidst kan lægge et frø ned i hullerne på sålinjen.

”Nu skal vi bare lægge en jorddyne på frøene,” siger Rikke Danø og fortsætter:

”Frøet har fået en madpakke med sig, så det kan godt klare sig. Og dernede finder det ud af, at det ikke ligger i et glas mere og begynder at spire. Så næste gang, I kommer, skal vi se, hvor meget de er vokset.”

En sålinje gøres klar med hjælp fra en rive, som børnene på skift skal balancere hen over.

En sålinje gøres klar med hjælp fra en rive, som børnene på skift skal balancere hen over.

Fra jord til bord

Det er meningen, at børnene selv skal tage ejerskab over haven. Og det går ofte stærkt, forklarer Rikke Danø.
”Børnene finder hurtigt ud af, hvad de skal i gang med. Allerede når de kommer næste gang, så griber de en lugeklo, ved de skal gå på line, for bagefter at så frø,” siger hun.

”Ved at de forstår, hvor grøntsager kommer fra, og hvor svære de kan være at dyrke, får de også indsigt i hele cyklussen fra jord til bord, og vi får tidligt styrket børnenes forståelse af bæredygtighed, madkultur og sundhed.”


For de til sidst kan lægge et frø ned i hullerne på sålinjen, før en

For de til sidst kan lægge et frø ned i hullerne på sålinjen, før en "jorddyne" bliver lagt oven på frøene.

Haver til Maver

  • Haver til Maver blev stiftet i 2006 og er en selvstændig, landsdækkende forening, der arbejder for at styrke primært børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed.
  • Foreningens fælles formål er at bruge naturen, råvarer og maden som afsæt for at skabe et bedre og sundere liv.
  • Fra Gentofte Kommune er der tilmeldt 630 børn fra børnehaver og skoler. Mens den på landsplan i år har 20.000 elever involveret.

Publiceret 27 April 2017 08:00

SENESTE TV