Lise Nørgaard udsat for hærværk dagen før sin 100-års fødselsdag

 
I morgen kan Matadors moder, Lise Nørgaard, fejre sin 100 års fødselsdag. Men dagen før dagen har den elskede forfatter til Danmarks populæreste tv-serie nogensinde været udsat for tåbeligt hærværk.
I sin fødeby Roskilde sidder Lise Nørgaard i form af en statue på en bænk midt i byens gågade, Algade. Og natten til tirsdag er denne statue blevet overhældt med rød maling, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som efterlyser vidner til vandaliseringen.
Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har set noget.

Lise Nørgaards reaktion

Ekstra Bladet fik tirsdag morgen en kommentar på hærværket fra hovedpersonen selv.

"Maling ud over min statue? Sikke da en idé. Det er ikke synd for mig, men mest for borgerne i Roskilde, der skal gå rundt og se på sådan noget griser. Det er da noget underligt noget, men så har jeg også prøvet det. Det næste bliver vel, at de skærer hovedet af mig," sagde en veloplagt Lise Nørgaard til Ekstra Bladet.

Publiceret 13 June 2017 10:51

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV