Sejlklub hyldede sine verdensmestre

Konfetti og klapsalver overstrømmede guldsejlerne Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen tirsdag eftermiddag

Af
Signe Haahr Pedersen

Som de første danske sejlere nogensinde vandt makkerparret Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen i lørdags VM-guld i 49erFX.
Og den præstation gik ikke ubemærket hen. Tirsdag eftermiddag blev de hyldet i Hellerup Sejlklub, hvor de træner til daglig.
Klubbens sponsorer, samarbejdspartnere, sejlere og borgmester Hans Toft (K) tog del i fejringen, der efterhånden ikke er uvant for Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen, som også sikrede sig en bronzemedalje ved de Olympiske Lege i Rio sidste år.
De netop overståede verdensmesterskaber blev afholdt i Portugal.

Formand for Hellerup Sejlklub Marie Dela sammen med klubbens nyslåede verdensmestre. Foto: Per Heegaard

Formand for Hellerup Sejlklub Marie Dela sammen med klubbens nyslåede verdensmestre. Foto: Per Heegaard

Publiceret 06 September 2017 19:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV