DEBAT:

Er dette Gentoftes nye kultur- og fælleshus?

Af
Elizabeth Kristensen

Gardes Allé 6

KV17-kandidat for Alternativet i Gentofte

Desværre nej - det er Frederiksbergs fantastiske KUBE-hus for fælles aktiviteter for alle aldre.

Hvorfor kan Gentofte Kommunalbestyrelse ikke finde ud af, at det er det, flertallet af borgerne ønsker? Hvorfor skal idéen igen kastes ud til borgervurdering - så der kommer til at gå endnu længere tid, inden ideen kan realiseres?

De fleste af os er enige om, at vi bor i landets bedste kommune - men på det kulturelle plan, og med hensyn til at skabe muligheder for at samle alle aldre og nationaliteter i et fælleshus, er vi langt bagud.

Vi har alle noget at byde på, som vi gerne vil dele med andre, men mange sidder alene og mangler et sted at gå hen. Biblioteket er en mulighed - men der forventes det, at man er stille -
så det er ikke lige her, man møder nye mennesker.

I KUBE på Frederiksberg har man samlet alt lige fra bibliotek, kreativ afdeling for unge, klatre/legeplads for børn, tangoundervisning for voksne og så en herlig cafe på ét sted! Mit råd til kommunalbestyrelsen er at tage en udflugt til Frederiksberg og se en kommune, der med hensyn til muligheder for fællesskab fungerer endnu bedre end Gentofte - og drop så at forlænge beslutningsprocessen med endnu en høring.

null

Publiceret 01 November 2017 10:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV