Kom og rul med familien i Gentofte Rulleskøjteklub

Et nyt samarbejde mellem Gentofte Rulleskøjteklub og Grundejerforeningen for Gentofte og Vangeder er blevet en stor succes

I et samarbejde med Gentofte Rulleskøjteklub fik Grundejerforeningen for Gentofte og Vangede etableret gratis friløb og instruktion to søndage i november.

Og søgningen var så stor, at rulleskøjteklubbens formand Erik Sommer har besluttet, at tilbuddet fortsætter resten af året. Især med henblik på at få oprettet et permanent familiehold. Instruktionen foregår i Rulleskøjtehallen på Gentofte Sportspark.

Her vil den kyndige instruktør Jan Carstens hjælpe begyndere i alle aldre i gang. Erfarne rulleskøjteløbere er også velkomne til at deltage.

Tilbuddet er rettet mod hele familien, lige fra 4-90 år. Gentofte Rulleskøjteklub stiller sikkerhedsudstyr, som knæ, albue- og håndledsbeskytter til rådighed. Egen cykelhjelm/hjelm skal medbringes, samt egne rulleskøjter med indendørshjul.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Hvor og hvornår: Rulleskøjtehallen på Gentofte Stadion søndage kl. 14 -16.

ka

Publiceret 14 November 2017 06:00

SENESTE TV