DEBAT:

Hvad skal man med lokalplaner, når man bare kan ændre dem?

Af
Edelbo Feldthusen

Stjerneborg Allé 6

Dyssegård

På Søborg Hovedgade 11 og 13 har der siden 1970 været offentlige parkeringspladser.
De blev meget benyttet af kunderne til forretningerne på Søborg Hovedgade på strækningen mellem Dyssegårdsvej og Frederiksborgvej samt beboerne i etageejendommen Søborg Hovedgade 10a og 10b, som fik dispensation for at have egne parkeringspladser, da det blev bygget i 1986-1987.
Resultat: Der bliver parkeret foran udkørsler fra villaerne og ud foran udkørslen fra Stjerneborg Allé, det vil sige man kan let blive en halv til en hel time forsinket, når man skal ud, hvis man da overhovedet kommer ud.
Nogle kunder kommer også meget forsinket til f.eks. damefrisør, andre finder nu helt andre steder at gøre deres ærinder. Forretningslivet lider meget efter dette.
1. november blev der afholdt et vælgermøde i Vangede, hvor de fleste partier var til stede. Her blev der spurgt ind til, hvorfor man laver lokalplanen om, fordi en byggematador har fået lov til at købe parkeringspladsen.
Partierne Konservative, Venstre, Radikale og Socialdemokraterne, som er de fire partier, der står bag den kedelige og upopulære lokalplansændring, undlod at kommentere deres sørgelige beslutning.
De Konservative har ret i det, de skriver på valgplakaterne: 'Resultaterne tæller' - desværre i negativ retning.

Publiceret 20 November 2017 22:15

SENESTE TV