DEBAT:

Mig kan I aldrig få nok af! Eller kan vi?

Af
Elizabeth Kristensen

KV17-kandidat for Alternativet

Gardes Allé 6

3.th.

Hellerup

Hans Toft er en dygtig borgmester, men her op til KV17 må man undres over, at en enkelt succesrig person er nødt til at eksponere sig så voldsomt.
Der er næsten ikke en lygtepæl i kommunen, hvor hans billede eller navn ikke hænger.
Det meste af Villabyerne er blevet købt til igen at promovere Hans Toft. Der må være tale om kæmpe beløb.
Stor ros til Villabyerne for interviewet i Berlingske Tidende, hvor redaktør Jesper Larsen udtrykker sin betænkelighed ved så stor en promovering af en enkelt person.
Hans Toft kalder det en konservativ tradition – men det ville klæde ham og partiet at revurdere den tradition og bruge så store beløb på en fornuftigere måde i fremtiden.

Publiceret 20 November 2017 20:45

SENESTE TV