Freelance-skribent Katrine Weikop fra Hellerup har gennem flere år gået rundt med en drøm om at skrive personlige biografier. Nu er hun i gang.

Freelance-skribent Katrine Weikop fra Hellerup har gennem flere år gået rundt med en drøm om at skrive personlige biografier. Nu er hun i gang.

Hellerup-forfatter vil fortælle hverdagens historier

Gentofte-borger Katrine Weikop skriver biografier om mennesker, som hverken er kendte eller kongelige. For alles livshistorier rummer noget særligt, og alt for mange går tabt, mener hun

Af
Signe Haahr Pedersen

Elly Larsen havde ikke sovet den halve nat. Klokken 6 slog hun dynen til side og gav sig til at støvsuge en gang til.

Hvad skulle hun dog fortælle den fremmede kvinde, der dukkede op senere? Der var da ikke noget særligt ved hendes snart 100 år lange liv. Ikke noget hun kunne tale om i flere timer i hvert fald.

Men da de så sad der. Med hjemmebagen og kaffen imellem sig, og Katrine Weikop begyndte at spørge, løb Elly alligevel ikke tør for ord.

Hun fortalte om barndommen i en lille lejlighed på Amager, hvor de var fem søskende om ét værelse og en køjeseng. Gulvet, der var iskoldt om morgenen, fordi brændeovnen endnu ikke var tændt. Det kogende vand, der buldrede i køkkenet, når de skulle i bad.

“Meget af det, hun ikke syntes, var værd at skrive om, var sådan nogle helt almindelige hverdagsting. Sådan var det jo bare, sagde hun. Men så prøvede jeg at sige; Hvis nu du tænker på det liv dengang, og så det liv, dine børnebørn lever nu. Så er dit liv måske slet ikke så almindeligt,” fortæller Katrine Weikop, der bor i Hellerup og for nylig besluttede sig for at begynde at skrive biografier om helt “almindelige” mennesker.

“Alle mennesker er en del af historien. Når man hører om ens egen slægtshistorie går det op for én, at dine forfædre er levet historie, og så bliver man stolt af dem. Under Anden Verdenskrig lavede min farmor samfundsmarmelade. Sammen med de andre damer i byen lavede hun marmelade af overskudsfrugt, som blev kørt til København og delt ud blandt børnehaverne, fordi der var mange børn, der ikke fik nok frugt. Da jeg hørte om det, blev jeg da stolt af min farmor, at hun havde været med til det. Det er jo bare en ud af 100 små hverdagshistorier, der hjælper én med at forstå, hvor man kommer fra, og hvorfor man er, som man er, og hvilke mønstre, der går igen i ens familie - på godt og på ondt.”

Lommetyv tog fortiden

Og alt for mange livshistorier går tabt, mener Katrine.

For eksempel hendes farfars. Da han gik bort i 2000, ærgrede Katrine sig over, at hun ikke havde nået at få ham til at folde fortiden ud.

Ham, der havde oplevet to verdenskrige og kun havde delt minderne i glimt.

12 år senere, da hendes mor lå for døden, var hun opsat på, at det ikke skulle ske igen, og hun optog derfor flere timers samtaler på sin mobiltelefon.

Der lå de, indtil Katrines mor var væk, og Katrine tog i Silvan for at købe en ny postkasse, og en eller anden fiskede telefonen op af hendes lomme.

“Og det har været et traume lige siden,” siger hun.

I sommer satte Katrine Weikop sig så for at prøve sin idé af, og Elly blev hendes første hovedperson.

Det var barnebarnet Dorte Schach, der hyrede hende.

“For tre et halvt år siden fik jeg konstateret brystkræft, og døden træder tydeligere frem, når man står der som 50-årig, og hverken min mand eller jeg havde vores forældre længere. Jeg havde kun min mormor tilbage, og jeg tænkte: Åh. Ved jeg nok?” fortæller Dorte, som inden hun lavede en aftale med Katrine, havde givet Elly en “Bedste fortæller…”-bog med spørgsmål og felter, som Elly havde ladet stå tomme.

Freelance-skribent Katrine Weikop fra Hellerup har gennem flere år gået rundt med en drøm om at skrive personlige biografier. Nu gør hun alvor af tanken og har lavet hjemmesiden www.katrineweikop.dk.

Freelance-skribent Katrine Weikop fra Hellerup har gennem flere år gået rundt med en drøm om at skrive personlige biografier. Nu gør hun alvor af tanken og har lavet hjemmesiden www.katrineweikop.dk.

Jeg er da ikke spændende

For at overraske sin mormor, bildte Dorte hende ind, at Katrine kom forbi det lille rækkehus i Hedehusene for at hjælpe med at udfylde bogen.

Hun fortalte ikke, at samtalerne ville ende som en biografi og en 100-års fødselsdagsgave.

“Hun brød sammen på den gode måde, da hun fik den på sin fødselsdag. Tænk, at der var blevet skrevet sådan en bog om hende. Hun havde jo ikke oplevet noget spændende, mente hun,” siger Dorte.

Men for hende er bogen fyldt med interessante detaljer og nye informationer. Undervejs i læsningen stødte hun på flere ting om mormoren, hun enten havde glemt eller ikke kendte. Som, at Elly på et tidspunkt havde en papegøje, og at hun som helt ung gik ud og dansede med sine venner i Hollænderbyen på Amager.

“Den her bog betyder alt for mig på grund af min situation. Jeg har to drenge på 19 og 21 for hvem, det er guld værd at have en historie på den måde, som gør, at de kan kigge tilbage. Det betyder noget, at man er en del af en historie, og at man kender en del af sin baggrund på en anden måde end gennem de småhistorier, som vi alle sammen har, og som vi alle sammen glemmer. Jeg synes, at alle bør sætte sig ned og skrive ned.”

Elly Larsen blev 100 år. Inden hun gik bort, fortalte hun hele sin livshistorie til Katrine Weikop, som samlede den i en bog. Den findes nu i 30 eksemplarer hos børn og børnebørn.

Elly Larsen blev 100 år. Inden hun gik bort, fortalte hun hele sin livshistorie til Katrine Weikop, som samlede den i en bog. Den findes nu i 30 eksemplarer hos børn og børnebørn.

Historien på natbordet

Efter 15-timers interview, endnu flere timers transskribering og skrivning, blev Katrine Weikops bog om Elly trykt i 30 eksemplarer og står nu i bogreolerne hos børn og børnebørn.

Prisen for det arbejde lyder på 35.000 kroner, og det er mange penge, medgiver Katrine.

“Men det er ikke en særlig høj timeløn. Jeg har med vilje sat den meget lavt for at kunne få gang i projektet. Man kan også sige, at hvis der er 30 mennesker, der får bogen, så kan man splitte regningen op, så det bliver et overkommeligt beløb,” siger hun.

For Dorte Schach var pengene ikke vigtige.

“Det var der ikke noget at gøre ved. Jeg skulle bare have den historie. Det har været mit valg og min omkostning, og for mig i dag i min situation ville jeg ikke have undværet det for noget. Jeg er så glad for, at Katrine fortalte om projektet i sommer, og at vi nåede at få den lavet.”

I fredags blev Elly Larsen begravet. Hun døde med sin livshistorie liggende på natbordet.

Den lille smilende pige længst den højre hed Elly. Hun voksede op på Amager som den yngste ud af en søskendeflok på fem. Privatfoto

Den lille smilende pige længst den højre hed Elly. Hun voksede op på Amager som den yngste ud af en søskendeflok på fem. Privatfoto

Publiceret 28 February 2018 10:00

SENESTE TV