Billede fra Jomsborgvej i Hellerup, hvor billister parkerer i begge sider af vejen og i svinget, så modkørende billister og cyklister (og barnevogne, der må trække ud på grund af manglende plads på fortovet) tvinges ud midt på vejen, mens man kører rundt i et blindt sving. Indsendt af en læser.

“Vi bliver ofte skældt ud af bilister, når vi påpeger, at vi gerne vil komme ud af vores egen indkørsel”

Villabyernes læsere deler deres frustrerende oplevelser med parkeringskulturen i Gentofte Kommune

Af
Signe Haahr Pedersen

I sidste uge bragte Villabyerne flere artikler om parkeringsforholdene i Gentofte, som flere borgere oplever som lovløse. I forbindelse med artiklerne efterlyste vi billeder og beretninger fra avisens læsere, og der er tikket en god bunke ind.

Vibeke Hvass bor på Jægersborg Allé og må dagligt køre ad Anettevej for at komme ud og hjem. Hun skriver:

“Når jeg kommer hjem om eftermiddagen, er det en kamp at komme ned til den indkørsel, da der er parkeret biler på begge sider af vejen, hvilket gør den ensrettet, bilerne holder helt op til hjørnerne på alle sider.

Dagligt må der laves undvigemanøvrer, for hvis jeg endelig når at komme ned til indkørslen, er der kommet en bil fra P-pladsen fra Meny, som heller intet udsyn har.”

Vibeke Hvass påpeger, at Annettevej er en vej, hvor der kommer mange skoleelever cyklende.

“Jeg ville selv bede mine børn om at finde en anden vej. Den er direkte livsfarlig, hvis man ikke er forskanset i en bil. Lørdag er der en hær af ulovlige parkeringer foran vores beboelse. Ærinder til Kalles Børnetøj (så kan børnene også lige lære lidt om hvordan parkering kan foregå uden konsekvens), eller til delikatesserne på den anden side, eller grønthandleren. Der er afmærkning til 1 stk bil, der er overhovedet ikke til at se afmærkningen, bilerne bliver kastet ind, hvor der er et bart stykke kantsten, uanset om der er parkering tilladt eller ej. Der holdes også helt op til hjørnet.”

LÆS OGSÅ: Sådan gør de i vores nabokommune

En anden læser, Nanna Seeger, går med rollator og har ofte svært ved at komme til på gaden for ulovligt parkerede biler.

“Ofte parkerer bilerne lige foran slidsken, hvor man skal køre op og ned med rollator/barnevogne. Og særlig slemt for en “rollator-gænger” er det om vinteren, da det næsten kan være umuligt at gå over gaden. Bilisterne er totalt ligeglade. Men derudover er det farligt, da de ulovligt parkerede biler ofte tager udsynet, hvilket kan skabe farlige situationer.”

For Charlotte Thorstholm er det dagligt en frustration, at hendes indkørsel er blokeret.

“Vi bliver ofte skældt ud af bilister når vi påpeger at vi gerne vil komme ud af vores egen indkørsel. Jeg og mine børn har fået fingeren af pænt ældre par, jeg har fået at vide at kvinder ikke burde køre bil og en enkelt gang direkte truet. Her var jeg sammen med min søn og han bliver nu bekymret når der holder nogen i vejen,” skriver hun.

Nanna Seeager har taget dette billede. Hun går med rollator og har ofte svært ved at komme op og ned fra fortovet på grund af ulovligt parkerede biler. Her på Jensløvs Vej. Privatfoto

Nanna Seeager har taget dette billede. Hun går med rollator og har ofte svært ved at komme op og ned fra fortovet på grund af ulovligt parkerede biler. Her på Jensløvs Vej. Privatfoto

Dagligt holder biler ulovligt parkeret foran Charlotte Thorstholms indkørsel, så hun og familien hverken kan komme ind eller ud. Privatfoto

Dagligt holder biler ulovligt parkeret foran Charlotte Thorstholms indkørsel, så hun og familien hverken kan komme ind eller ud. Privatfoto

En læser har sendt dette billede ind af en ulovlig parkering på Frisersvej.

En læser har sendt dette billede ind af en ulovlig parkering på Frisersvej.

Nanna Seeger har taget dette billede. Hun går med rollator og har ofte svært ved at komme op og ned fra fortovet på grund af ulovligt parkerede biler. Her på Jensløvsvej. Privatfoto

Nanna Seeger har taget dette billede. Hun går med rollator og har ofte svært ved at komme op og ned fra fortovet på grund af ulovligt parkerede biler. Her på Jensløvsvej. Privatfoto

Publiceret 01 May 2018 11:30

SENESTE TV