Lokalhistorie:

Gentoftes seje søstre

Diakoni betyder tjeneste, og det er lige præcis, hvad Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen har gjort i over en menneskealder. Tjent mennesker i nød og løst humanitære opgaver, som samfundet ikke kunne eller magtede. Den 8. maj fyldte byens visionære søs

Af
Af Søren Aagaard Rasmussen

Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Bag hovedporten på Bernstorffsvej 20, dybt nede i en kælder, ligger mange års historiske arkivalier og dokumenter gemt væk.

De støvede papirer beretter om en Stiftelse, der i nu 118 år har ydet en kolossal indsats inden for pleje- og omsorgsområdet. Men de støvede papirer i kælderen røber også en fortælling om mod og innovation. Om hvordan det lykkedes en række dedikerede og viljestærke kvinder at gå forrest, kæmpe for hvad de troede på og nytænke hjælp og omsorg til børn, udsatte, syge og døende.

De første søstre

Sankt Lukas Stiftelsen har haft sit virke her i Hellerup siden 1932, men egentlig startede det hele på Nørrebro, hvor en adelskvinde ved navn Isabelle Brockenuus-Löwenhielm begyndte at oprette arbejdsstuer for fattige børn.

Frk. Löwenhielm ønskede at hjælpe de fattige børn og tage dem væk fra gaden og inviterede derfor børnene ind i sit hjem, hvor de mod løn hjalp til med syning, husholdning og andet arbejde.

Foruden en økonomisk håndsrækning, der ydede en vigtigt indtægtskilde til de fattige familier, tilbød hun også børnene undervisning. Isabelles pionerarbejde inden for børneområdet voksede gradvis gennem årene og førte til den senere oprettelse af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen.

Da Diakonissehuset blev oprettet i år 1900, havde over 100 børn deres daglige gang på Nørrebro. I 1905 var tre søstre involveret i arbejdet med 115 børn – en noget andet normering, end hvad vi er vant til i daginstitutionerne i dag.

I denne tid blev både et spædbørnshjem og et børneoptagelseshjem også oprettet, og Stiftelsens søstre tog sig kærligt af de mange danske arvinger, der ofte var uønskede spædbørn.

Søstrene nøjedes dog ikke kun med at drage omsorg om børnene, men nytænkte hele området inden for børneomsorg ved at oprette 'familie-stuer' med fire børn og faste tilknyttede medarbejdere, så det mindede om forholdene for en familie. Det var ikke set før.

Ligeledes fungerede de to børnehjem som et vigtigt uddannelsessted for Diakonissehuset, hvor søstrene modtog sygeplejeelever og andre unge, der skulle lære faget inden for barnepleje.

Sygeplejereleverne øver på hinanden. Foto: Sankt Lukas Stiftelsen

Sygeplejereleverne øver på hinanden. Foto: Sankt Lukas Stiftelsen

Flytter til Hellerup

Med et nyt børnehjem, et stigende antal søstre og udvidelsen af et nyt hospital blev rammerne på Nørrebro for små. I januar 1918 købte Stiftelsen gården Lundegården i Hellerup Sogn, der lå i det ”landlige, stille og kønne” Gentofte.

For at kunne realisere udvidelsen, var der dog brug for at rejse penge, så allerede i 1915 gennemførte søstrene en imponerende landsindsamling, der kastede 375.534 kr. af sig. Omregnet til dagens penge svarede det til tæt på 20 millioner kr.

I maj 1930 lagde man den første grundsten til det nye Lukas, og den 8. maj 1932 indviede man det nye diakonissehus samt efter tidens standard et topmoderne hospital.

Det moderne hospital i Hellerup endte med at have 210 sengepladser, og mange familier i Hellerup/Gentofte har haft deres gang på Stiftelsens hospital, hvor 40 søstre som uddannede sygeplejersker varetog plejen og omsorgen.

Institutioner for udsatte børn, en selvstændig bygning til sygeplejeskolen og børnehaven Lundegård, som var Gentoftes første aldersintegrerede daginstitution, blev også etableret, da Diakonissehuset flyttede til Hellerup i 1932.

I 1945 arbejdede 313 søstre for Sankt Lukas Stiftelsen, hvoraf 85 var udsendt til tjeneste i andre sogn eller i udlandet.

Plejeafdelingen for børn på Nørre Allé. Foto: Sankt Lukas Stiftelsen

Plejeafdelingen for børn på Nørre Allé. Foto: Sankt Lukas Stiftelsen

Udsatte kvinder og sårbare børn

Søstrene på Sankt Lukas Stiftelsen var hele tiden nytænkende og innovative i deres tilgang til omsorgsarbejdet. I begyndelsen af 70'erne var det særligt de yngre søstre, som ønskede en udvidelse af de traditionelle diakonale opgaver.

Som noget nyt begyndte man at “opsøge mennesker, der havde brug for hjælp og medmenneskelig kontakt i deres eget miljø”. I sommeren 1973 flyttede fire søstre derfor ind i Holsteinsgade 26. Stedet var oprindeligt tænkt som et værested for udsatte kvinder, men blev i stedet til et samarbejde med Børns Vilkår, hvor man oprettede Børnetelefonen, der den dag i dag giver sårbare børn og unge mulighed for at ringe ind anonymt og tale med en voksen om deres problemer.

Tanken om at gøre noget for udsatte kvinder lå dog fortsat søstrene på sinde, og i tæt samarbejde med KFUK og senere Reden etablerede man sidenhen et værested for kvinder, der ville forsøge at komme ud af misbrug og prostitution.

I dag har omsorgen for udsatte kvinder og børn udmøntet sig i drift af et landsdækkende specialkrisecenter.

Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, Bernstorffsvej 20. Fra 1992 har Sankt Lukas Stiftelsen fungeret som hospice. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, Bernstorffsvej 20. Fra 1992 har Sankt Lukas Stiftelsen fungeret som hospice. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Første hospice i Danmark

Sankt Lukas Stiftelsens måske stærkeste eksempel på dens visionære ambitioner kan føres tilbage til en række innovative søstre, der i adskillige år havde været optaget af det store spørgsmål: hvordan giver vi døende en værdig død?

På dette tidspunkt eksisterede der ikke hospices i Danmark, og tanken om et sted for døende mødte da også modstand, hvor 'dødshospital' ikke var en ualmindelig overskrift i aviserne.

Men søstrene var ikke i tvivl om nødvendigheden af at give døende patienter en værdig død såvel som at give livet indhold og kvalitet indtil døden.

Denne tankegang banede vejen for Danmarks første hospice, der blev åbnet uden nogen form for offentligt tilskud i 1992.

Som enestående pionerer på dette område har Sankt Lukas Stiftelsen sidenhen delt deres erfaringer og været med til at bane vejen for oprettelsen af andre hospices i Danmark. I dag eksisterer der 19 hospices rundt i landet.

Fremtiden for Stiftelsen

I dag løftes søstrenes værdier og diakonale arbejde af 300 højt professionelle medarbejdere og ca. 100 frivillige, og Sankt Lukas Stiftelsens identitet som et levende diakonalt fællesskab videreføres i et moderne kristent bo- og levefællesskab – Lukas Fællesskabet, som i dag består af 57 medlemmer fra 0–92 år.

Stiftelsen er stadig kendt for sit visionære pionérarbejde. Et eksempel er åbningen af Lukashuset, Danmarks første hospice for børn og unge, i 2015.

Igen er tilbuddet finansieret af Stiftelsen selv og gennem støtte fra fonde og private, og der arbejdes ihærdigt på at få hospice-tilbuddet til børn og unge ind under samme støtteordning, som gælder for voksenområdet.

Publiceret 09 May 2018 13:15

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV