Villabyernes læsere blev forkælet

Folketingets formand viste 50 Gentofte-borgere rundt på sin arbejdsplads gennem 34 år

Af
Tekst og foto: Jesper Bjørn Larsen

læserarrangement Det skortede hverken på godt humør eller fortællelyst, da Folketingets formand, Gentofte-borger Pia Kjærsgaard, forleden viste 50 af Villabyernes læsere rundt på Christiansborg. Arrangementet startede i Landstingssalen, hvor Pia Kjærsgaard bl.a. fortalte om, hvad formandsrollen betyder for hende og hvad hun gerne vil opnå gennem den position. Hendes visioner går bl.a. på at fastholde det danske parlament som et åbent hus, der kan rumme alle forskelligheder, om at fastholde de gamle dyder, hvor de giver mening, men også om at renovere huset, så det fremstår så smukt som overhovedet muligt. Pia Kjærsgaard havde allieret sig med sin chauffør Troels, der har arbejdet som folketingsbetjent siden 1980, og dermed er en af de eneste, der har en længere anciennitet på Christiansborg end hende. Han viste sig at være en fremragende fortæller, der bl.a. fortalte om ’den onde maler’, Rasmus Larsen, der i 1920 fik opgaven at lave en frise rundt i vandrehallen. En frise med mange satiriske elementer, viste det sig. Efter en rundvisning på det meste af borgen, endte forsamlingen atter i Landstingssalen, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål. Her kom Folketingets formand bl.a. ind på det sindrige clearingsystem ved afstemninger, og hun lagde da heller ikke skjul på, at hun ikke har den store respekt for partihoppere. Egentlig skulle vi kun have været 30, men da Pia Kjærsgaard hørte, at interessen var overvældende, gav hun Villabyerne lov til at tage 50 læsere med. De fik alle en stor oplevelse.

Pia Kjærsgaards chauffør Troels fortæller om det danske riges Grundlov.

Pia Kjærsgaards chauffør Troels fortæller om det danske riges Grundlov.

På besøg inde i folketingssalen.

På besøg inde i folketingssalen.

Finansudvalgets smukke mødelokale.

Finansudvalgets smukke mødelokale.

Pia Kjærsgaard fortalte mange muntre detaljer fra livet på Christiansborg, bl.a. om da Søren Pape var klædt ud som julemand ved sidste juletræsfest.

Pia Kjærsgaard fortalte mange muntre detaljer fra livet på Christiansborg, bl.a. om da Søren Pape var klædt ud som julemand ved sidste juletræsfest.

Spørgelysten var stor blandt Villabyernes læsere.

Spørgelysten var stor blandt Villabyernes læsere.

Publiceret 10 May 2018 12:30

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV