HIK fik tæsk i Tingbjerg

Brønshøj uddelte bøllebank til HIK med 6-1, og dermed endte stimen som ubesejret. HIK indtager dog fortsat førstepladsen

Af
Ole Tradsborg

Halvsæsonen i 2. division har for HIK's vedkommende været et sandt eventyr.

Men lørdag blev noget af et mareridt, og det blev hurtigt op ad bakke for HIK i opgøret i Tingbjerg, da Brønshøj kom på 2-0 efter bare syv minutters spil. Og inden halvlegen var omme, havde værterne scoret en gang mere!

Efter pausen kom det fjerde mål til Brønshøj, inden det endelig lykkedes for HIK at komme på tavlen.

Det var Lucas Haren, der fik bragt lidt optimisme ind i truppen, men glæden varede kort, for inden kampen var færdigspillet, havde Brønshøj scoret yderligere to gange, og derfor endte det med et forsmædeligt 1-6-nederlag.

HIK skal nu forsøge at slutte halvsæsonen ordentlig af, og det kan ske ved en tur til Aarhus kommende weekend, hvor VSK Aarhus byder op, mens næste hjemmekamp er den 2. juni, hvor AB kommer på besøg.

Publiceret 22 May 2018 19:00

SENESTE TV