Nabostrid på Sigridsvej:

“Jan Leth Christensen er en mand, som går lige til grænsen og så lidt over. Og så tager han yderligere to skridt til"

Siden Sigurd Lauritsen var barn, har han kunnet gå gennem lågen og ned til stranden. Men med Jan Leth Christensen som nabo er lågen nu sømmet til. Og i januar eskalerede konflikten, da Jan Leth Christensen hev Sigurds forældre i byretten

Af
Af Kathrine Albrechtsen

Sigridsvej 23 er kendt som et hjem med åbne døre. Børn, svigerbørn, børnebørn og venner har altid været velkomne. Og gæstfriheden er ofte blevet taget imod.

Fra det store hus går en sti ned til stranden. Stien går ned langs Sigridsvej 25, hvor der forenden er en låge, der fører ind til Sigridsvej 25, hvor man krydser en flig af haven for at nå stranden.

Stien, som er en tinglyst servitut til Sigridsvej 23, har familien benyttet sig af, siden de flyttede ind i 1973. Til badeture, men især til børnenes interesse for windsurfing, som senere er smittet af på børnebørn.

Men hjemmet med de åbne døre, blev for et år siden mødt af en lukket dør. Lågen ind til Sigridsvej 25 var blokeret med søm og hammer af deres kommende nabo Jan Leth Christensen. Samtidig med, at han spærrede lågen, opsagde han per brev den 23. juni 2017 servitutten, fortæller 88-årige Astrid Lauritsen, som er tidligere børnelæge.

Hun ryster på hovedet.

“Han havde besluttet sig for at bygge på den tinglyste sti, men det må han ikke. Det er en tinglyst servitut fra 1953, som selvfølgelig gør huset mere værd, og her må hverken stå træer, buske eller bebyggelse. Vi meldte det til vores sagfører, som tog affære og skrev et brev til Jan Leth Christensen om, at det var ulovligt, og at han ingen bemyndigelse eller rettigheder havde til at ophæve servitutten,” siger hun.

Astrid Lauritsen sidder sammen med sin mand Ove Lauritsen ved husets ovale spisebord, som i et år har været dækket af papirer for at finde skyts og forsvar mod Jan Leth Christensens angreb. Dem har der været en del af, siden han købte nabogrunden i 2015. Både på papir, i telefonen og ved hegnet. Og senest da han sagsøgte ægteparret, fordi han nægtede at acceptere den tinglyste servitut om, at familien og gæster skal kunne passere en fire meter bred og otte meter lang sti på hans grund, fordi han vil bygge på den.

Familien forsøgte i første omgang at anmelde blokeringen af stien til politiet, men de afslog og henviste til en domstolsafgørelse, fortæller ægteparrets ældste søn Sigurd Lauritsen, som også sidder med ved bordet.

Siden familien den 4. januar 2017 første gang blev gjort bekendt med byggeplanerne for Sigridsvej 25, har Sigurd Lauritsen dannet sig et indtryk af deres kommende nabo.

LÆS OGSÅ: Krig over plankeværk: "Jeg har svært ved at forstå den her form for selvtægt"

“Jan Leth Christensen er en mand, som går lige til grænsen og så lidt over. Og så tager han yderligere to skridt til. Hele familien opfatter hans angreb på mine forældre som ren chikane hele vejen igennem. Det er et forsøg på at give så meget bøvl og problemer for to gamle mennesker, der skal bruge tid og energi på at forsvare deres rettigheder, som muligt. Det er ubehageligt og umenneskeligt,” siger han og fortsætter:

“Som advokat burde han være i stand til at læse klare kendelser og forstå, at han skal følge loven, ligesom alle andre.”

Fremmede i haven

Et andet punkt i retssagen mellem ægteparret og Jan Leth Christensen er hegnet mellem de to grunde.

24. februar 2017 stod der to fremmede mænd i ægteparrets have og rev hegnet, der havde fungeret som fælleshegn gennem en lang årrække, ned.

87-årige Ove Lauritsen gik ud i haven, hvor han mødte Jan Leth Christensen, der stod inde på sin egen grund og overvågede nedrivningen. Han forklarede ham, at det var ulovligt at fjerne et fælles hegn, uden de først havde aftalt det. Men ifølge Ove Lauritsen havde Jan Leth Christensen en truende opførsel, der gjorde ham utilpas.

Han valgte derfor at gå ind og ringe til sin søn Sigurd.

“Dagen forinden havde både mine forældre og jeg haft en rasende Jan Leth Christensen i røret, som truede med erstatningssag, fordi vi havde gjort indsigelser mod hans byggeri hos kommunen. Så nedrivningen af hegnet næste dag ser jeg bare som ren chikane,” siger Sigurd Lauritsen.

To måneder efter, den 28. april 2017, mødtes de to parter til hegnssyn, hvor Jan Leth Christensens advokat var stedfortræder.

Her blev ægteparret for første gang konfronteret med Jan Leth Christensens planer om at bygge en halv meter høj mur med et hegn oven på. Samlet ville det måle 3,15 meter. Og, læste advokaten højt fra et papir, så skulle ægteparret afgive et stykke af deres grund til det nye hegn samt betale halvdelen af omkostningerne.

Ægteparret var chokeret over advokatens ord. Hegnssynet gav dog medhold i, at det oprindelige hegn stod i skel, og Jan Leth Christensen skulle betale for et nyt hegn på 1,80 meter inden for 14 dage. På den 13. dag sagsøgte han ægteparret.

Stien ned til lågen. Familien har gennem generationer dyrket sejlsport og derfor flittigt benyttet sig af stien ned til vandet. Foto: Kathrine Albrechtsen

Stien ned til lågen. Familien har gennem generationer dyrket sejlsport og derfor flittigt benyttet sig af stien ned til vandet. Foto: Kathrine Albrechtsen

Medhold i byretten

Retssagen var sat i byretten den 30. og 31. januar 2018. Den 27. februar faldt dommen. Intet ved retssagen faldt ud til Jan Leth Christensens fordel. Ægteparret fik medhold i, at han ikke måtte bygge på deres servitut og at Jan Leth Christensen skulle opføre et nyt hegn på 1,80 meter.

Jan Leth Christensen valgte at anke dommen til landsretten.

“Det irriterer mig frygteligt, at jeg skal bruge min tid på det her pjat. Nej, jeg er rasende. Det var ikke det, vi skulle bruge vores alderdom på. Den tid, vi har brugt på det her, får vi aldrig igen,” siger Astrid Lauritsen, som er afhængig af hjælpemidler som kørestol og rollator på grund af to ankeloperationer og en rygoperation i december.

Kampene mod Jan Leth Christensen har udover tid også krævet omkostninger til sagfører.

“Vi har betalt mange penge. Nogle gange tænker jeg da at smide det, men jeg fortsætter, fordi han ikke skal have lov til at vinde. Vi har vores grundfæstede rettigheder, som han skal overholde,” siger Astrid Lauritsen.

Og hun bliver bakket op af sin søn.

“Det kan ikke passe, at en tinglyst rettighed kan blive overskredet, fordi man er advokat og har mange penge. Hvilket byrettens afgørelse tydeligt viser. Man kan ikke bøje andre menneskers grundlovssikrede rettigheder,” siger Sigurd Lauritsen.

Adgang til stien starter for enden af haven. “Det kan ikke passe, at en tinglyst rettighed kan blive overskredet, fordi man er advokat og har mange penge,” siger Sigurd Lauritsen om Jan Leth Christensen forsøg på at ophæve Sigridsvej 23 og deres tinglyste sti ned til stranden. Foto: Kathrine Albrechtsen.

Adgang til stien starter for enden af haven. “Det kan ikke passe, at en tinglyst rettighed kan blive overskredet, fordi man er advokat og har mange penge,” siger Sigurd Lauritsen om Jan Leth Christensen forsøg på at ophæve Sigridsvej 23 og deres tinglyste sti ned til stranden. Foto: Kathrine Albrechtsen.

Kritik af kommunen

At byggesagen i første omgang ikke blev stoppet i Plan og Byg i Gentofte Kommune, finder familien højest kritisabelt.

Hvordan kunne Plan og Byg overse en tinglyst servitut, da de gav tilladelse til Jan Leth Christensen byggeplaner?

“Kommunen har ikke været kapabel i den her sag. Hvad har man myndighed til, hvis de ikke sikrer ens rettigheder. Hvorfor har de ikke fra start af sag nej til tegningerne, som bryder med en tinglyst servitut? Det har været et højest kritisabelt forløb, hvor hans byggeprojekt og byggetilladelse er i modstrid med den ret, byretten har stadfæstet, vi har. Derudover har vi klaget til Statsforvaltningen og Planklagenævnet over Gentofte Kommunes sagsbehandling og afgørelse på en lang række andre punkter,” siger Sigurd Lauritsen.

Lige nu håber familien, at de ikke skal igennem endnu en retssag mod Jan Leth Christensen, men at landsretten stadfæster byrettens dom.

“Men vi er også klar til at køre den igennem landsretten og forventer samme konklusion. Og så forventer jeg, at passageretten snart bliver genåbnet,” siger Astrid Lauritsen.

Villabyerne har talt med Jan Leth Christensen, som kun ønsker at give følgende kommentar:

“Når landsretten har afgjort tvisten med ejeren af nr. 23, så kender vi alle svaret på de gældende servitutter for nr. 23 og nr. 25.”

Sigurd Lauritsen, ældste søn til Astrid og Ove Lauritsen, står ved den låge, som hans forældre har passageret til. For et år siden blev passagen afskærmet med søm, og i januar kom et byggehegn op. Foto: Kathrine Albrechtsen

Sigurd Lauritsen, ældste søn til Astrid og Ove Lauritsen, står ved den låge, som hans forældre har passageret til. For et år siden blev passagen afskærmet med søm, og i januar kom et byggehegn op. Foto: Kathrine Albrechtsen

Publiceret 22 May 2018 11:30

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV