Film i Kino:

Tag til fransk bryllup, Grønland eller en fjern, fjern galakse

Denne uges tre premierefilm i Gentofte Kino lukker dig ind i tre vidt forskellige universer

Bliver solen for skarp disse dage, frister biografmørket i Gentofte Kino med tre helt nye film.

I komedien 'Ces't la vie' strømmer brudepar til et slot lidt udenfor Paris for at fejre deres helt specielle dag, som slet ikke er så speciel for dem, der arbejder der. Bag filmen står Eric Toledano og Olivier Nakache, som for nogle år siden hittede stort med 'De urørlige'.

Ugens anden premierefilm har også en franskmand ved roret. Instruktøren Samuel Collardey har begået filmen 'Mit Grønland', som følger den 28-årige danske Anders, der rejser fra sin hjemstavn for at undervise i den lille østgrønlandske bygd Tiniteqilaaq.

Endnu længere mod nord, langt langt ude i rummet render Han Solo rundt og er ung igen. I endnu en film fra Star Wars-universet, 'Solo: A Star Wars Story', bringes fortællingen tilbage til dengang, hvor Han Solo bliver venner med sin kommende andenpilot Chewbacca og møder den berygtede hasardspiller Lando Calrissian.

shp

Publiceret 24 May 2018 08:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV