Dom:

Plankeværk skal rives ned - nu

Gentofte Kommune hev Jan Leth Christensen i retten på grund af hans afspærring af kysten. Afgørelsen blev, at han skal sikre fri passage igen

Af
Af Kathrine Albrechtsen

Den 4. juni 2018 indgav Gentofte Kommune begæring til retten om nedlæggelse af fogedforbud i sagen om det ulovlige byggepladshegn ud fra Sigridsvej 25.

Det betød, at Jan Leth Christensen måtte møde op ved Retten i Lyngby mandag den 11. juni.

Da retssagen var slut, var afgørelsen klar. Bygherrens klage til Natur- og Fødevareklagenævnet havde ikke opsættende virkning.

Det betyder ifølge Gentofte Kommune, at bygherre, Jan Leth Christensen, nu er forpligtet til at nedtage afspærringen og sikre fri passage til Øresund.

Frie kyststrækning

Tilbage i januar 2018 valgte Jan Leth Christensen, grundejer af Sigridsvej 25, at opsætte et byggepladshegn, som fortsatte langt ud på hans badebro og afspærrede den frie kyststrækning.

Hvilket adskillige borgere rasede over efterfølgende i Villabyernes spalter.

Da Gentofte Kommune så påbød Jan Leth Christensen at fjerne det ulovlige plankeværk, valgte han at anke afgørelsen til Natur- og Fødevareklagenævnet i Viborg, hvor sagen er nu og kan ligge ubehandlet i op til 12 måneder.

I mandags traf dommeren ved Retten i Lyngby som nævnt afgørelse om, at klagen ikke har opsættende virkning, og at Jan Leth Christensen derfor skal fjerne afskærmningen med det samme, fortæller Gentofte Kommune.

Jan Leth Christensen har oplyst til Gentofte Kommune, at han agter at fjerne afskærmningen i dag (mandag red.), men Gentofte Kommune anmod i fogedretten om bistand til at fjerne hegnet, såfremt det ikke var fjernet tirsdag morgen.

Publiceret 11 June 2018 14:45

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV