Dette dejlige menneske kunne for nylig fejre 25 års jubilæum i Politikens Lokalaviser. Foto: Signe Haahr Pedersen

Dette dejlige menneske kunne for nylig fejre 25 års jubilæum i Politikens Lokalaviser. Foto: Signe Haahr Pedersen

Tillykke:

Varmhjertet blæksprutte i 25 år

Villabyernes utrættelige og elskelige Ilsa Holst kunne for nylig fejre sit 25 års jubilæum

Af
Af Jesper Bjørn Larsen

redaktør på Villabyerne

Administrativ blæksprutte, bogholder Ilsa Holst, Charlottenlund, kunne 1. juni fejre 25 års jubilæum for Politikens Lokalaviser.

Øh, er I ikke lidt sent ude med den oplysning? Jo, det er vi. Eneste undskyldning er, at vi i vores iver efter at få registreret alt ude i den store verden, nogle gange glemmer det, der sker lige hér, i vores egen lille andedam.

Naturligvis en slap undskyldning, der ikke dækker over forseelsen.

Da Ilsa Holst fyldte 50 år - i dag er hun 57 - skrev vi, at Villabyerne har haft mange forskellige chefer gennem årene, men kun én leder.

Vi kunne lige så vel have skrevet, at hvis Villabyerne var en syg patient, så var Ilsa Holst et af den slags organer, man ikke kan fjerne, uden at man i samme moment finder et lille stykke pap og surrer det fast til storetåen.

Kort til latter

Man siger, at man kan måle sin uundværlighed på arbejdspladsen ved at stikke en pegefinger ned i et glas vand. Det hul, fingeren efterlader, når man tager den til sig, svarer sådan nogenlunde til det hul, man efterlader sig, når man en dag forlader sit skrivebord.

Det er sikkert sandt for de fleste af os, bare ikke for Ilsa Holst.

Vi andre render rundt som hovedløse høns, dronningløse myrer, når hun formaster sig til at holde fri.

De konkrete opgaver skal vi nok få lært, men du kan ikke erstatte den hjertemuskel, der holder sammen på Villabyerne. Den der sikrer, at Villabyerne er en varm og menneskelig arbejdsplads, hvor der er kort til latteren og endnu kortere til krammet.

Ilsa Holst er et meget varmt og lattermildt menneske, men tag ikke fejl. Hun kan også være skrap, så vi sørger for at rette ind ved første reprimande.

Ilsa Holst holder samtidig et vågent øje med alle de forpligtelser, en lokalavis som Villabyerne har. Selv om hun i dag løser mange opgaver for andre afdelinger i samme mediecenter, så er hun stadig avisens barometer og samvittighed.

Utallige gange bliver redaktionen hjulpet af et lille venligt “Husker I, at...”.

Hun har ofte så travlt i forkontoret, at man faktisk burde holde sig væk. Men redaktøren udnytter hendes veneration for Villabyerne til at snige sig op på hende for at få hjælp til dette eller hint.

Læg hertil, at hun kender alt og alle i Gentofte, så man kan altid spørge hende til råds om en sags historik, gode kilder og den slags. Eller måske bare den hurtigste vej til en opgave.

Uddannet sygehjælper

Ilsa Holst blev uddannet på Rigshospitalet i 1981. Dengang hed det sygehjælper, i dag kalder man det social- og sundhedsassistent.

I 1986 valgte hun så at gå en helt anden vej. Hun blev ansat som sekretær i et reklamebureau. I 1987 begyndte hun i Berlingskes distribution, og i 1992 blev hun ansat i DDC, også et distributionsfirma. Det medførte, at hendes arbejdssted blev Villabyerne, der dengang lå på Jægersborg Allé. Efter et år spurgte direktør Hans Diamant, om hun kunne tænke sig at begynde på Villabyerne. Det sagde hun ja til og begyndte1. juni 1993.

Til at starte med var hun receptionist, men hun har siden lavet alt fra produktion/layout, bogholderi, HR-arbejde til controller- og sekretærarbejde, ja været den administrative blæksprutte.

Ilsa Holst har to voksne børn og fire børnebørn, og gennem sit nu tyve år lange ægteskab med Villabyernes tidligere fotograf Henrik Holst har hun fået både bonusbørn og bonusbørnebørn.

Et stort, varmt - og alt for sent - tillykke til jubilaren fra alle på Villabyerne.

Publiceret 12 June 2018 19:00

SENESTE TV