“Ligesom lyset og varmen og sommerens grønne farve fylder os mennesker med liv og fornyede kræfter; således gør også et godt og varmt fællesskab,” skriver sogne- og hospitalspræst Hanne Bang. Arkivfoto

“Ligesom lyset og varmen og sommerens grønne farve fylder os mennesker med liv og fornyede kræfter; således gør også et godt og varmt fællesskab,” skriver sogne- og hospitalspræst Hanne Bang. Arkivfoto

Præstetanker:

Tro, håb og kærlighed kommer ikke indefra

De gode fællesskaber kan noget, som er uvurderligt og måske endda også livsnødvendigt for det enkelte menneske

Af
Af Hanne Bang

sogne- og hospitalspræst ved Gentofte Kirke og Gentofte Hospital

Hvilken herlig sommertid, kalenderen lige nu byder på.

Det er som om, at hele verden er omfavnet af lys og den livsbekræftende grønne farve, som springer verden i møde fra træer og buske.

Lyset og varmen gør noget ved os; det får os til at åbne dørene og vinduerne og trækker os ud i haven, ud på vejen og ud i verden.

LÆS OGSÅ: Præstetanker: Overfor Gud er vi alle arbejdstagere

Vi går en tid i møde med studenterfester, sommerfester, festivaler, lange lyse aftener og ferietid.

I Gentofte Kommune har Kultur- og Festdagene netop fyldt gaderne af liv, aktivitet, musik og fællesskaber.

I Gentofte Kirke slog vi i den forbindelse dørene op om lørdagen for en ny aktivitet, nemlig en kirkebazar, som fyldte gårdspladsen og sognegården med masser af aktivitet og folkelighed.

Ligesom lyset og varmen og sommerens grønne farve fylder os mennesker med liv og fornyede kræfter, således gør også et godt og varmt fællesskab.

Modet til at være sig selv

De gode fællesskaber kan noget, som er uvurderligt og måske endda også livsnødvendigt for det enkelte menneske, fordi de gode fællesskaber indgyder mennesker tro, håb og kærlighed.

I vores tid har vi måske en tendens til at mene, at netop tro, håb og kærlighed kommer inde fra én selv, men det er ikke korrekt; de kommer fra den anden.

Vi siger ofte til vores børn og unge mennesker, at de bare skal tro på sig selv, elske sig selv og håbe på sig selv, men hvad er det imod, når den anden siger til mig:

'Jeg tror på dig, jeg elsker dig, og jeg håber på dig'?

Modet til at turde være mig selv og til at være i fællesskabet kommer mindst af alt fra mig selv; det indgydes mig af den andens kærlige ord og blik.

Bøgen springer ud med dig

Vi mennesker har et stort ansvar for den andens trivsel, og den anden har et stort ansvar for min trivsel.

Lige som bøgen ikke kan springe ud med mindre, den mødes af lys og varme, således kan mennesker heller ikke.

Bøgen er sprunget ud, og lige om lidt springer studenterne ud. Lad os indgyde dem, at trivsel og gode resultater nok afhænger af arbejdsomhed, men mest af alt fordrer det fællesskaber, som er fyldt af den gode ånd, der er båret af varme, kærlighed, medmenneskelighed, overbærenhed og forståelse.

Thi uden mad og drikke, så duer helten ikke; nemlig den mad og den drikke, som den anden nærer mig med ved sine kærlige ord til mig og sit varme blik på mig.

Publiceret 14 June 2018 20:45

SENESTE TV