22-årige Victoria Lund Jensen har selv været tidligere anbragt og blev som medlem i opgaveudvalget om anbringelser brugt som ekspert ved mange spørgsmål og drøftelser. Foto: Kathrine Albrechtsen

22-årige Victoria Lund Jensen har selv været tidligere anbragt og blev som medlem i opgaveudvalget om anbringelser brugt som ekspert ved mange spørgsmål og drøftelser. Foto: Kathrine Albrechtsen

13 mio. kr. til anbragte unge: "Huset står endnu ikke færdig, når de flytter hjemmefra"

Med 13 mio. kr. forstærker Gentofte Kommune indsatsen over for anbragte og tidligere anbragte. Især ensomhed og arbejdsløshed er i fokus

Af
Kathrine Albrechtsen

TRYGT Ensomheden kan trykke, når man flytter hjemmefra. Ingen at sige hej til, når man træder ind af døren. Ingen der spørger til ens dag. Ingen at tale med over aftensmaden.

Mange unge kan smutte hjem til mors kogegryder eller få faderlige råd, når det bliver for tomt, men for tidligere anbragte unge er dette sjældent en mulighed.

Men med hjælp fra 13 mio. kr. fra Socialstyrelsen ønsker Gentofte Kommune nu at styrke efterværnet for tidligere anbragte unge mellem 18-22 år.

Baggrunden for ansøgningen til Socialstyrelsen har været med udgangspunkt i opgaveudvalget, hvor politikere og 10 borgere har diskuteret anbringelser i kommunen. Rundt om bordet sad 22-årige Victoria Lund Jensen, som på grund af hendes personlige erfaring med efterværn blev opfordret til at deltage.

Som 17-årig flyttede hun ind i Josephine Schneiders Ungdomsboliger (JSU) i Gentofte, hvor hun indtil for to år siden boede sammen med 10 unge og pædagoger. I september 2016 fik hun sin egen toværelseslejlighed i Gentofte, hvor hun med støtte og hjælp fra pædagogerne gjorde det til et nyt hjem. Men den første tid var stadig svær.

"Efter jeg flyttede, mærkede jeg ensomheden, når jeg sad mutters alene i min lejlighed. Jeg savnede nogle at spise aftensmad med eller vende dagen med," siger hun.

Men ensomheden blev punkteret ved at vide, at døren til sit gamle hjem på JSU stadig stod åben. Her var hendes gamle pædagoger klar med hjælp til jobansøgninger eller korrektur af afleveringer, og hun vidste, at der altid var en plads ved bordet, når aftensmaden blev serveret.

"Det var rart at vide, at jeg altid kunne komme her. Det føles jo stadig som mit hjem, når jeg kommer. Jeg har også en familie, som jeg taler med, men hos pædagogerne bliver alt meget konstruktivt, når jeg har brug for råd og hjælp," siger hun.

Styrmand i dit eget liv

Victoria Lund Jensen trak sin erfaring med ind på opgaveudvalgets arbejdsbord.

"Her arbejdede vi specifikt med at optimere indsatsen for at støtte anbragte unge bedre - både før, under og efter anbringelsen. Jeg blev brugt som ekspert, fordi jeg havde god erfaring med alle tre punkter, men jeg valgte især at bidrage til efterværn, da det var der, jeg selv var i mit liv. Her satte jeg fokus på ensomhed og hjælp til beskæftigelse eller uddannelse, som vigtige indsatser," siger hun.

Et af forslagene var at gøre anbragte unge opmærksom på 'Headspace' og 'Ventilen', som er tilbud i kommunen, som hjælper ensomme unge.

"Mit forslag var også at lave en Facebook-gruppe, hvor unge kunne melde sig ind og skrive ud, hvis de mangler en at gå en tur med. Man skal passe på med, at det ikke bliver alt for formelt eller institutionaliseret," siger Victoria Lund Jensen.

Hun fortalte også opgaveudvalget om, at når en ung bliver anbragt, får hele familien brug for hjælp.

"Da jeg boede hjemme, hjalp jeg min mor med indkøb, fordi hun er fysisk handicappet. Det var en hjælp, som var sværere at indfri, da jeg var flyttet, og som stresser og giver dårlig samvittighed. Her ville det hjælpe, hvis kommunen gik ind med støtte og hjalp med de daglige gøremål, så den unge ikke skal tænke på det," siger hun.

'Styrmand i dit eget liv' er projektet blevet døbt, som er sat til at løbe over 2,5 år. Til den tid er Victoria Lund Jensens håb, at der er sket forbedringer.

"Især at det har formindsket ensomheden blandt anbragte og tidligere anbragte," siger hun.

Ikke færdigbygget

En anden ekspertkilde, som opgaveudvalget har suget erfaring fra, er Victoria Lund Jensens tidligere hjem, Josephine Schneiders Ungdomsboliger.

Forstander Lars Petersen sidder her inde med stor erfaring, når de anbragte unge skal videre.

"Mens de har boet her, har vi lagt en masse byggesten, men huset står endnu ikke færdig, når de flytter hjemmefra", siger han og fortsætter:

"Når de unge flytter, skal de styre deres eget liv, men har stadig brug for hjælp til, at livet går i den rigtige retning. De har ofte ikke en familie til at være rettesnor, og meget kan gå galt i perioden efter de flytter herfra.," siger han, som altid tilbyder de unge at komme forbi, selvom de har pakket tasken og rykket ud.

Det tilbud har gjort, at JSU i dag kan se, at deres tidligere anbragte klarer sig bedre end landsgennemsnittet i forhold til uddannelse og selvforsørgelse. Og den succes er blevet bemærket i Gentofte Kommune, hvilket Lars Petersen glad for og håber, at andre institutioner følger i deres fodspor.

"Alle børn og unge skal have lige mulighed for at udvikle sig og deres potentiale. Og for anbragte unge, der skal flytte fra for eksempel en døgninstitution eller plejeforældre, der er det vigtigt at give dem et efterværn, som de først og fremmest har tillid til, og som de stadig føler, at de kan søge tilbage til for at få støtte, hjælp og vejledning. Alt det som er svært, når man står alene, der tilbyder vi en skulder at læne sig op ad, når deres forældre ikke kan," siger han.

Hjælp til netværk

Et andet punkt, som blev drøftet under opgaveudvalget, var de anbragte unges manglende netværk, fortæller Victoria Lund Jensen.

"Jeg fortalte, hvor svært det er at få fat i et arbejde, når man står alene, så vi talte om tiltag, som kunne hjælpe de unge. For eksempel skulle man tilbyde hjælp til at skrive ansøgninger og opfordre lokale virksomheder til at tilbyde praktikpladser til dem," siger hun.

Selv fik hun hjælp af pædagogerne til at skrive sin jobansøgning og har i dag et arbejde.

Victoria Lund Jensen håber, at hendes deltagelse i opgaveudvalget er med til at mindske ensomhed blandt anbragte og tidligere anbragte unge. Foto: Kathrine Albrechtsen

Victoria Lund Jensen håber, at hendes deltagelse i opgaveudvalget er med til at mindske ensomhed blandt anbragte og tidligere anbragte unge. Foto: Kathrine Albrechtsen

Lars Petersen er enig.

"Den almindelige unge får hjælp og støtte hjemmefra, hvor deres forældre ofte kender nogen, som kender nogen, der kan hjælpe dem med at finde et arbejde. Den mulighed har de ikke. Men hvis man lavede en målrettet indsats i form af partnerskaber hos firmaer med udgangspunkt i de unges interesse, kunne man støtte, at de både kom i beskæftigele og deres videregående uddannelse," siger han.

13 mio. kr. til anbragte unge

I forbindelse med styrkelse af efterværnsindsatsen i Gentofte Kommune skal de 13. mio. bruges på følgende indsatser:

• Værestedet UNIK i Gentofte vil blive drevet af NGO’en 'Børn og Unges Trivsel', der står bag Projekt UNIK. Projekt UNIK er psykologisk forankret, uddannelsesrettet og skræddersyet rådgivning tilpasset særligt udsatte unge i efterværn. Værestedet vil være et sted, hvor de unge i efterværn fra 15-23 år kan komme i en tryg ramme med aktiviteter som individuelle samtaleforløb, netværksgrupper, fællesspisning og madlavning, mindfulness, kreative workshops, oplevelsesture og ungesupport.

Kernefrivillige er en vigtig del af projekt UNIK, og Projekt UNIK arbejder ud fra tre følgende principper, hvor de understøtter den unge i at: Lære at mestre tanker, følelser og handlemønstre for at øge trivsel og selvværd. Styrke sociale færdigheder og kompetencer for at sikre job og uddannelse. Få større sundt netværk, for at forebygge ensomhed og styrke udvikling og sikre inklusion.

• Udvikling af en fælles efterværnsfaglighed og kompetenceudvikling, der understøtter den unge som styrmand og central aktør i eget liv, hvor den unge står stærkt og kommer i tale gennem fokuseret arbejde med den unges motivation, inddragelse og medbestemmelse i egen efterværnsindsats. Herved forberedes den unge til det selvstændige voksenliv og –tilværelse med fokus på uddannelse, beskæftigelse, anskaffelse af egen bolig, sociale relationer og netværk, trivsel og psykisk sundhed samt de nære udfordringer i tilværelsen.

• Udvikling af samarbejdsmodel: Det tværfaglige samarbejde mellem børne- og unge og voksenområdet er godt på vej med samarbejdet 'Overgang fra barn til voksen'. Derfor ønsker Gentofte Kommune at styrke denne samarbejdsmodel, da det skaber mulighed for et operationelt, opfølgende og tværfagligt organiseret efterværn, der endvidere skaber en sammenhængende og meningsfuld efterværnsindsats for den unge.

• Ungebestyrelsen: For at sikre de unges stemmer i projektet og reel inddragelse af de unge i efterværn, oprettes der en Ungebestyrelse fem unge, der deltager i projekt 'Styrmand i eget liv' og fagprofessionelle. Ungebestyrelsen vil have fokus på de muligheder, succeser, udfordringer og dilemmaer, der opleves af såvel de unge som fagprofessionelle i projektet og dermed forberede styregruppens drøftelser og beslutninger. Ungebestyrelsen vil samtidig bidrage til og nuancere ansøgningspuljens klyngespor med det etablerede ungepanel og udviklings- og innovationsseminarerne. En repræsentant fra Ungebestyrelsen vil deltage som repræsentant for de unge i projektets styregruppe.

• Ansættelser til at styrke efterværnsindsatsen: en frivilligkoordinator, en efterværnskonsulent, en kombineret sagsbehandler- og kontaktpersonsfunktion og efterværnssagsbehandler på voksenområdet skal understøtte og styrke indsatsen.

De forskellige beløb på de enkelte områder vil blive konkretiseret i den kommende fase.

Kilde: Gentofte Kommune

Publiceret 04 July 2018 10:30

SENESTE TV