Politirapporten: Klager over larmende studenterfester

Mandag 25. juni

    Tyveri fra personbil på Hans Jensens Vej. En lysegrå BMW 420 fik afmonteret og stjålet hele midterkonsollen, og der blev også stjålet to par solbriller af mærkerne Ray-Ban og Armani.

Tirsdag 26. juni

    Tyveri fra varebil på Østerkildevej, hvor en hvid Nissan Primestar fik venstre siderude knust. Det er uvist, hvad der blev stjålet.

    Indbrud i villa på Hartmannsvej, hvor vinduet ind til køkkenet blev brudt op. Skabe og skuffer blev gennemrodet, men det er uvist, om der blev stjålet noget.

    En 47-årig mand blev tirsdag omkring kl. 15.08 slået og truet med kniv, da han satte sig ind i sin bil på Strandvejen. Manden har oplyst til politiet, at han blev tildelt flere slag i ansigtet og truet med en kniv. Årsagen skal muligvis findes i nogle økonomiske uenigheder.

    Nordsjællands Politi fik mellem tirsdag og onsdag adskillige anmeldelser om musik til ulempe i både Hellerup og Charlottenlund, formentlig på grund af de mange studenterfester.

Onsdag 27. juni

    To anmeldelser om tyverier fra personbiler på Lille Strandvej natten til onsdag. Fra en BMW X5 blev der stjålet både rat, airbag og instrumentpanel, mens en BMW 435 fik stjålet sit rat, navigations- og klimaanlægget samt styrekonsollen, alt i alt værdier for ca. 60.000 kr.

    Tyveri fra personbil på Strandvejen mellem kl. 18.19 og 21.15. Tyven knuste den bageste siderude i bilens førerside og stjal en bærbar pc, en tynd, blå dunjakke samt to poser med skjorter og trøjer.

    En 33-årig mand fra Brønshøj blev kl. 00.45 natten til torsdag sigtet for butikstyveri, efter han havde stjålet to Cocio fra en tanskstation på Nybrovej.

Torsdag 28. juni

    Indbrud i villa på Rådhusvej, hvor en computer af mærket Apple og et kamera samt pung stjålet.

    Tyveri fra en BMW 530D, der holdt på Ordrupdalvej, hvor bagerste siderude blev knust og et rat stjålet, instrumentbræt, display og gps, samt en boremaskine af mærket Dewalt.

    Indbrud i tøjbutik på Strandvejen natten til torsdag, hvor alarmen gik. Intet overblik over det stjålne.

    Indbrud i lejlighed Ordrup Jagtvej, hvor døren blev opbrudt med skruetrækker. Intet overblik over det stjålne andet end en rød læderpung.

    På Poul Petersens Vej blev to PH kobberlamper til en værdi af 24-30.000 kr. revet ned fra muren natten til torsdag.

    Ved Den Røde Cottage blev der stjålet fra en stort Peugeot 107 en lysebrun lædertaske ADAC indeholdende en Macbook Pro til en værdi af 30.000 kr.

Fredag 29. juni

    En 35-årig finsk mand blev kl. 11.05 anholdt på Ryvangs Allé efter at have stjålet ni energidrikke til en samlet værdi af 192 kr. fra Netto. Han modtog en straksbøde på 500 kr. og 500 kr. i offerbidrag.

    Rullemarie kom ud og kiggede på en dokumentmappe, der stod op af hækken, i nærheden af den kinesiske ambassade på Øregårdsvænget. Det var en forbipasserende, som kl. 20.43 alarmerede politiet. Kl. 23.28 kunne Rullemarie konstatere, at mappen var tom.

Lørdag 30. juni

    Biluheld i krydset ved Tranegårdsvej og Bernstorffsvej. Kl. 18.30 kørte en svensk 27-årig mand, der kom syd af Bernstorffsvej, angiveligt frem for rødt og stødte sammen med en 28-årig mandlig bilist fra Allerød, der kørte ud fra Tranegårdsvej. Politiet havde ikke yderligere oplysninger vedr. de to bilisters tilstand efter uheldet.

Søndag 1. juli

    Voldssag i Hellerup. På Fragariavej ud fra nummer 16 blev en 32-årig mand fra Ishøj sparket og slået i ansigtet af en anden mand. Hans næse blev formentlig brækket. Det skete kl. 17.17, hvor flere vidner så hændelsen. De to mænd kom til stedet i samme bil, de snakkede sammen og pludselig blev den ene slået af den anden mand, som vidner beskriver som ca. 180-185 cm, kraftig af bygning, blå t-shirt og grå bukser. Manden fra Ishøj er endnu ikke blevet afhørt.

    Indbrud hos DSB godsbaneterræn i et lager med genbrudstøj, der tilhørte loppemarkedet. Det skete fra søndag kl. 16-19. Lageret var ikke låst, og der var spredt tøj og møbler ud.

Publiceret 04 July 2018 20:00

SENESTE TV