Tre gode grunde til at søge skygge i biografmørket

Here we go again. To efterfølgere og en dansk fantasy-familiefilm har premiere i Gentofte Kino

Af
Kathrine Albrechtsen

Har du brug for lidt skygge eller time out fra stranden, så er en oplagt mulighed at søge ind i biografmørket.

Og i denne uge kan Gentofte Kino komme med tre gode grunde til at besøge dem. Der er nemlig tre premiere på programmet; To to'ere; 'Sicario 2 - Soldado', en film der vil få de voksne frem i sædet af spænding, mens musicalen 'Mamma Mia - Here We Go Again' højest sandsynligt vil få dine hofter til at vugge i sædet. Tredje premierefilm er for de små størrelser. 'Landet af glas' som er en dansk original fantasyfilm skrevet af .

På den igen

''Mamma Mia - Here We Go Again' er efterfølgeren til musicalen 'Mamma Mia' fra 2008 med musik af ABBA. Sophie (Amanda Seyfried) føler vægten af at skulle leve op til sin formidable mor, Donna (Meryl Streep), på sine skuldre. Der er blot få dage til genåbningen af hendes hotel på den lille paradisiske ø, Kalokairi, i det græske øhav.

Imens skændes hun med kæresten Sky om, hvorvidt hun skal binde sig til et liv på den græske ø eller skal sprede vingerne og opleve verden. Det kulminerer, da han ringer hjem fra New York, hvor har lærer hotelmanagement: Han har fået tilbudt en fast stilling og ønsker at følge den drøm.

Sophie savner sin mors støtte i efterfølgeren 'Mamma Mia - Here We Go Again', hvor hun skal åbne op for et nyt hotel på en græsk ø. Foto: Fra filmen

Sophie savner sin mors støtte i efterfølgeren 'Mamma Mia - Here We Go Again', hvor hun skal åbne op for et nyt hotel på en græsk ø. Foto: Fra filmen

Helt alene er Sophie selvfølgelig ikke. Hendes far, Sam (Pierce Brosnan), er der og deler sorgen over Donnas død, og Donnas veninder fra bandet Donna and the Dynamoes, Tanya og Rosie, ankommer selvfølgelig også. Men pludselig er alle planer blæst omkuld. En storm kommer og vælter udsmykningen og endnu værre bliver alle fly til Athen aflyst, så de prominente gæster ikke kan nå frem til gallaåbningen.

Alligevel hænger Donnas ånd over hotellet på den lille ø, og hendes tro på sine projekter og hendes held smitter stadig af på Sophie, der står foran en gentagelse af sin mors historie. Here We Go Again! Også i efterfølgeren til den hæsblæsende amerikanske film 'Sicario' fra 2015.

I 'Sicario 2 - Soldado' begynder et nyt kapitel i kampen mod narkokatellerne.

I kampen mod narkokarteller er der ingen regler. Andet kapitel i Sicario-sagaen kan ses i Gentofte Kino. Foto: Fra filmen

I kampen mod narkokarteller er der ingen regler. Andet kapitel i Sicario-sagaen kan ses i Gentofte Kino. Foto: Fra filmen

Her er der ingen regler. Og da kartellerne begynder at smugle terrorister over den amerikanske grænse tager agent Matt Graver (Josh Brolin) kontakt til den mystiske Alejandro (Benicio del Toro), hvis familie blev myrdet af en kartelleder.

Alejandro kidnapper kartellederens datter for at optrappe konflikten, men da kartellederen er villig til at ofre sin egen datter, ligger hendes skæbne i Alejandros hænder.

Dansk familie-fantasy-film

Tredje premierefilm 'Landet af glas' er en dansk fantasyfilm for hele familien.

Jas bor alene på et nedlagt gartneri sammen med sin far, der er lastbilchauffør og ofte er væk. En dag finder Jas en pige og en gammel dame, der skjuler sig i laden. De kalder sig Neia og Alva og har underligt tøj på og vildt hår. De siger, at de bor inde i skoven og ikke kan vende tilbage.

'Landet af glas' handler om Jas, der møder ny venner i form af elverfolket fra skoven. Foto: Fra filmen

'Landet af glas' handler om Jas, der møder ny venner i form af elverfolket fra skoven. Foto: Fra filmen

Jas vil gerne hjælpe dem og betror sig til sin bedste ven Isak. Snart ankommer et par agenter fra en hemmelig efterretningstjeneste til gården og begynder at stille en masse spørgsmål.

Jas og Isak opdager, at der er krybskytter i skoven, som jager efter en meget sjælden og kostbar genstand, som sælges ulovligt på nettet til svimlende summer, Elverfolkets helbredende perle. Nu starter en vild jagt for at redde Jas’ nye venner.

Det er børnevært-duoen Marie Rønn og Jeppe Vig Find, makkerparret bag talrige populære børne- og ungdomsprogrammer heriblandt DR’s publikumssucceser ’Lille Nørd’ og ’Vilde Venner', som nu er klar med deres første spillefilm 'Landet af glas'.

Publiceret 18 July 2018 18:47

SENESTE TV