Arkivfoto.

Arkivfoto.

Alger i vandet: Gentofte Kommune fraråder badning

Mange alger i Øresund får Gentofte Kommune til at fraråde, at man går i vandet ved Bellevue, Skovshoved Havn, Charlottenlund Strandpark og Hellerup Strand

Af
Signe Haahr Pedersen

Hvis ikke du kan se dine tæer for bare alger, når du står i vand til knæene, er det en dårlig idé at springe i bølgen blå ved Bellevue, Skovshoved Havn, Charlottenlund Strandpark og Hellerup Strand.

Det skriver Gentofte Kommune på sin hjemmeside. Lige nu er der kraftige forekomster af de blå-grønne alger i Øresund, og de kan give hudirriation ved for meget kontakt og ubehag og mavepine, hvis de sluges.

Gentofte Kommune oplyser, at der bliver sat skilte op på badestederne i kommunen, og at der ligeledes er "rødt flag" på badevandsapp'en - og på www.badevand.dk

Der holdes løbende øje med alger i vandet, men algerne kan drive væk ligeså hurtigt, som de samles. Derfor opfordrer kommunen til, at du også selv kigger efter større plamager af alger, selvom der ikke er advarselsskilte på stranden.

Publiceret 26 July 2018 10:28

SENESTE TV