Anne Tjønneland voksede op på Engbakkevej i Charlottenlund. Nu bor hun et par gader derfra på Hovmarksvej. Foto: Signe Haahr Pedersen

Anne Tjønneland voksede op på Engbakkevej i Charlottenlund. Nu bor hun et par gader derfra på Hovmarksvej. Foto: Signe Haahr Pedersen

"Man må selv om, hvad man gør med sig selv og sit liv, men man skal i hvert fald vide, hvad det er, man er oppe imod"

Gennem tre årtier har Anne Tjønneland fra Charlottenlund forsket i, hvad der forårsager og forebygger kræft. I dag fylder hun 60

Af
Signe Haahr Pedersen

interview Hver morgen hjuler Anne Tjønneland fra Hovmarksvej til Strandboulevarden. Hun lænker cyklen til vindeltrappen, som fører op til hendes lyse kontor med et højt hævet skrivebord. Herfra leder hun din hånd til hylderne med fuldkornspasta og får dig til at tænke en ekstra gang over, om du skal have endnu et glas vin. Hun kender ikke dit navn. Alligevel ved hun måske, hvad der sker i netop din krop. Måske ved hun, at du er blevet syg, og måske ved hun, hvorfor.

Som forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse står Anne Tjønneland i spidsen for en af de største danske befolkningsundersøgelser nogensinde. Tilbage i begyndelsen af 1990’erne sagde 57.053 personer ja til at give en lille flig af sig selv i folkesundhedens tjeneste. Blod, fedt, urin, tånegle. Tjønneland og hendes kolleger brugte 10 år på at samle ind til det, der nu udgør en kæmpe biobank. En tidsmaskine kunne man også kalde det. For i dag, mere end 20 år efter, at prøverne blev kølet ned, giver de gang på gang nye svar på, hvad der kan forårsage og forebygge kræft.

Tilbage i 1988 blev Anne Tjønneland ansat i Kræftens Bekæmpelse. I dag hører hun til blandt verdens mest citerede kræftforskere. Foto: Signe Haahr Pedersen

Tilbage i 1988 blev Anne Tjønneland ansat i Kræftens Bekæmpelse. I dag hører hun til blandt verdens mest citerede kræftforskere. Foto: Signe Haahr Pedersen

”Vi har for eksempel lavet en hel del forskning omkring fuldkorn. Der var på et tidspunkt et amerikansk studie, der handlede om, at hvis kvinder har et højt niveau af et bestemt stof, der findes i fuldkorn, så har de bedre chancer for at overleve brystkræft. Dét kunne vi ret hurtigt undersøge nærmere ved at måle på blod fra biobanken og derefter gå ind i cancerregistret og se, hvordan det var gået kvinderne senere hen. Og det viste sig, at der er en sammenhæng mellem det her stof og deres overlevelse,” fortæller Anne Tjønneland.

Det var også med hjælp fra ’Kost, Kræft og Helbred’, som borgerundersøgelsen hedder, at hun fandt ud af, at alkohol kan have en afgørende betydning for, at nogle kvinder udvikler brystkræft. Mere præcist spiller alkohol en rolle i 15 procent af alle tilfælde. Det er godt og vel 500 om året. Et fund, som resulterede i, at Sundhedsstyrelsen halverede den anbefalede genstandsgrænse for kvinder fra 14 til 7 genstande om ugen.

”Man må selv om, hvad man gør med sig selv og sit liv, men man skal i hvert fald vide, hvad det er, man er oppe imod. Derfor er oplysning noget, vi går meget op i. For mange kvinder er det alvorligt det her, og jeg har indtryk af, at mange kvinder er glade for at få at vide, at alkohol øger risikoen for sygdom. Vi er ikke ude på at give nogen dårlig samvittighed. Det er et valg, den enkelte tager.”

Vil ikke være hellig

For Anne Tjønnelands eget vedkommende har de mange års forskning i forebyggelse påvirket dagligdagen direkte. Hun fylder fuldkorn i måltiderne og begrænser kød fra firbenede dyr. Hun cykler, løber, dyrker yoga, skåner lungerne for røg og stopper før det syvende glas med procenter.

”Jeg kan godt komme ud for, at folk får det helt dårligt med at spise et eller andet, der ikke er sundt, når jeg er der. Der er måske også nogle, der tænker: Hold da op, hende der er enormt hellig. Og sådan vil jeg virkelig ikke opfattes. Man kan selvfølgelig ikke undgå at blive præget af det, man arbejder med, men jeg hader at blive opfattet som sådan en hellig person,” siger hun og gør klart, at hun føler sig meget ydmyg overfor at beskæftige sig med forebyggelse af en sygdom, som ofte er ligeså uforklarlig, som den er vilkårlig.

”Vi kan ikke sige, at hvis du bare lever sådan her, så bliver du ikke syg. Der skal heller ikke være den der skyld i det. Det, synes jeg, er enormt vigtigt. At man ikke siger: Det er nok, fordi du har drukket for meget alkohol, du har fået brystkræft. I sidste ende er kræft en genetisk sygdom. Det er mutationer i cellerne. Men din risiko for at få de mutationer, kan du flytte på. Det gælder for mange kræftsygdomme. Så hvis bare man kan flytte nogen, så der lige er de færre, som overhovedet får en sygdom, vil det være fantastisk. Og dem, vi ikke kan fange med forebyggelse, skal vi fange hurtigt med tidlig diagnosticering.”

Med næsen i sporet

Anne Tjønneland kan ikke huske andet end, at hun ville være læge. Hun ved ikke, hvor den drøm kom fra. Faren var ingeniør, moren skolelærer. Men som med meget andet i livet holdt hun næsen i sporet. Snart var hun medicinstuderende og skulle arbejde tre måneder på leukæmiafdelingen på Gentofte Hospital.

”Dengang var behandlingsmulighederne meget dårligere, end de er i dag. Det var i slut 70’erne. Jeg syntes det var enormt hårdt, og jeg tog de personlige skæbner med hjem og tænkte meget over dem. Dér tænkte jeg: ”Hold da op, jeg skal aldrig arbejde på en kræftafdeling.” Altså. De døde jo. Og det var tit unge mennesker,” fortæller hun og fortsætter:

”Men så havde jeg en veninde, som arbejdede på Cancerregistret, som nu er Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter. Hun fortalte lidt om det, hun lavede, og så kom jeg ind den vej. Det er jo en anden måde at arbejde med kræft på. Man har det lidt på afstand og ser det lidt mere i det store perspektiv, men man kan også gøre en forskel for rigtig mange.”

Når Anne Tjønneland taler om sit arbejde, taler hun om vedholdenhed. Om at fortsætte med at søge støtte til projekter, selv om det ikke lykkes i de første forsøg. Om at knokle på, velvidende, at du først kan se resultaterne af dit arbejde om 20 år. Indtil videre er der kommet mere end 1.000 videnskabelige artikler ud af biobanken. Anne Tjønneland står som forfatter eller medforfatter på de fleste af dem, og det har gjort hende til en af de mest citerede kræftforskere i verden.

”Det betyder jo, at alle de data virkelig er blevet brugt, og man har fået rigtig meget ud af den investering, der er blevet lagt i ’Kost, Kræft og Helbred’. Det er en anden ting ved at arbejde her. Det er den dér ydmyghed over for de indsamlede midler. Det er ganske almindelige menneskers penge - testamenter og Knæk Cancer-kampagner, som vi forsker for.”

Biobank vol. 2

I underetagen i det hus, hvor Anne Tjønneland har kontor, tages der i øjeblikket nye prøver. Cirka 45.000 af efterkommerne til de 57.053 mennesker, der var med dengang i 90’erne, vil gerne bidrage til biobanken. Projektet hedder ’Kost, Kræft og Helbred – Næste Generationer’.

”Vi kan blive meget mere specifikke med forebyggelse og behandling, når vi kender sammenhængen mellem vores livsstil, og de gener, vi har arvet. Det helt nye er det, man kalder mikrobiomet, vores bakteriesammensætning i tarmen. Derfor samler vi nu afføringsprøver ind fra alle deltagerne. For på det punkt findes der ikke forskning med et langt tidsperspektiv, hvor man har samlet data ind fra folk og fulgt, hvordan deres bakteriesammensætning spiller sammen med deres gener og livsstil, hvordan de spiser, motionerer, ryger og alt det der.”

Anne Tjønneland taler gerne længe og langt om forskning. Det er lidt noget andet med hendes 60 års fødselsdag, som er i dag (den 7. august). Så sukker hun lidt ud i et smil. Siger så:

”Det er sgu svært, det er mærkeligt. Men alternativet er jo værre. Hvis man ikke fyldte. Sådan er det jo altid, kan man sige. Jeg har jo børn, jeg har børnebørn og for mig at se, handler det om det. Det handler om at få nydt livet, at få det bedste ud af det, så længe vi kan, og passe på os selv, så vi har så mange muligheder som muligt. Jeg tror, det er min filosofi. Det er jo ikke noget, jeg vil sætte mig ned og gruble meget over. Det kan jo ikke nytte noget, det kan man jo ikke bruge til noget.”

Anne Tjønneland

Født 7. august 1958.

Har boet i Gentofte hele sit liv. Opvokset på Engbakkevej i Charlottenlund. Boede som studerende fem år i Ungdomsboligerne. Købte senere hus på Hovmarksvej med sin mand, som hun mødte på Gentofte Statsskole.

Cand. med fra Kbh. Universitet i 1983 og ph.d. 1993, klinisk basisuddannelse fra 1983-1985 og projektleder ved Ferrosan A/S 1985-1988.

Ansat som videnskabelig assistent ved Kræftens Bekæmpelse 1988-1992 og fra 1992 projektleder for befolkningsundersøgelsen ’Kost, Kræft og Helbred’.

Afdelingsleder og overlæge 2001-2011, dr. med fr Kbh. Universitet i 2008, adjungeret professor ved Kbh. Universitet fra 2010-2015 og siden 2011 Forskningsleder for forskningsenheden Kost, Gener og Miljø ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Fra 2018 tillige professor ved Afdeling for Folkesundhed ved Kbh. Universitet

Har bl.a. været leder af det Nordiske Center of Excellence på Fuldkornsforskning HELGA fra 2007-2013, er tildelt Feminas kvindepris i 2010 og William Nielsens Fonds hædersgave i 2011

Er medforfatter til bogen ’Det gode helbred, spis sundt og forebyg kræft’, som samler den eksisterende viden om forebyggelse af kræft kombineret med madopskrifter udviklet på baggrund af de videnskabelige råd.

Blev i 2015, 2016 og 2017 optaget på Thomson Reuters/Clarivate Analytics liste over de en pct. mest citerede forskere i verden i perioden 2003-2015.

Har tre børn og tre børnebørn.

Publiceret 07 August 2018 14:00

SENESTE TV