Præstetanker: Bom Jesus do Monte

Sognepræst i Jægersborg Kirke, Kenneth Knigge, har været på en portugisisk pilgrimsvandring. Den rejse fortæller han om i denne udgave af klummen Præstetanker

Af
Kenneth Knigge

sognepræst i Jægersborg

KLUMME I det nordlige Portugal, et par kilometer uden for byen Braga, ligger en kirke. Majestætisk rejst på toppen af Espinho-bakken, bygget i hvidt marmor, og med to monumentale klokketårne der stræber mod himlen. Bom Jesus do Monte hedder den, "Den gode Jesus af bjerget."

Kirker er der mange af i Portugal – mange store, mange smukke, mange seværdige. Men det, der gør denne til noget særligt, er vejen op til den. Derfor er den – og har hele sin tid været – et oplagt mål for pilgrimsvandrere.

Der er også en lille tovbane. Men tager man den, går man glip af det mønster af trapper, platforme og små kapeller, som tilsammen udgør hele ideen i hele dette arkitektoniske mesterværk.

For mens man zigzagger sig vej op mod toppen, standser man op ved hvert enkelt sving, hvor små kapeller viser forskellige episoder fra Jesu lidelseshistorie, udstillet med livagtige, menneskestore udskårne træfigurer.

Man begynder skærtorsdag med den sidste nadver, derefter Jesu bøn i Gethsemane, så tilfangetagelsen, og således fortsætter man sin passionsvandring fra kapel til kapel.

Helt ned til døden

Efterhånden som man selv stiger mere og mere opad, stiger kapellernes beretning mere og mere "nedad" og ender med korsfæstelsen, gravlæggelsen og besøget i Dødsriget.

Med sindet fordybet i disse scener, lader man sine fødder bære én videre, og med stadigt langsommere og tungere skridt, når man efterhånden selv toppen, og lidelseshistorien når bunden.

Og så, når man har nået toppen, sveddryppende og med værkende knæ, belønnes man med synet af … nå ja, for det første en is-kiosk… men desuden med synet af den store domkirke, som, hvis man tilrettelægger sin opstigning med omhu og når toppen kl. 12, hilser én i møde med en overdådig klang af dybe og tunge klokkeslag.

Træder man ind i kirkens store, dunkle og ikke mindst svale rum, mødes man af et overvældende alterparti. Her er det ikke, som man måske skulle tro, opstandelsen, der afbildes, men korsfæstelsen.

Lidelseshistorien er til at føle på, den lader sig fremstille, og den lader sig betragte. Men opstandelsen, den er kun synlig for den, der ser med troens blik. Det er for denne tro, at kirken er rejst, og det er til samling omkring denne tro, at trapperne, kapellerne og alt det andet er bygget.

Anlægget ved Bom Jesus do Monte er et pragteksempel på barok, kristen arkitektur, men det formår i dén grad at spore sindet ind på frelsens betydning.

Når man har gjort sig klar til det, kan man vende om og gå ned ad bjerget igen. Og da vil for éns blik udfolde sig det skønneste portugisiske landskab med udsigt helt til Atlanterhavet.

Her blander lovprisningen af Frelseren sig med lovprisningen af Skaberen.

Publiceret 10 August 2018 11:21

SENESTE TV