Danmarks mest berømte kollektiv fylder 50 år

For 50 år siden blev kollektivet Maos Lyst på Svanemøllevej i Hellerup grundlagt. Jubilæet bliver fejret med åbent hus for at afmystificere forestillingen om potrygende hippier bag hækken

Af
Kathrine Albrechtsen

jubilæum 1. august 1968 flyttede ni voksne og to børn ind i villaen på Svanemøllevej 88. To år efter var antallet af beboere fordoblet til tyve, som havde navngivet kollektivet 'Maos Lyst' og besluttet, at alle skulle hedde 'Kløvedal' efter elverbeboelsen i romanen 'Ringenes Herre'.

Med markante personligheder på postkassen som Troels Kløvedal og Ebbe Kløvedal Reich blev Maos Lyst et kendt kollektiv i offentligheden, og er i dag et af Danmarks ældst eksisterende, som i år kan fejre sit 50 års jubilæum.

Arven fra 70'erne har været på godt og ondt. Historier fra flippede dage og billeder af potrygende hippier hænger ved i kollektivet, men nu er vi i 2018, fortæller 32-årige Lærke Palm, som har inviteret Villabyerne på kaffe i kollektivet. Hun er blandt husets 14 beboere, som tæller 11 voksne og tre børn, og på armen har hun kollektivets yngste, datteren Selma på fire måneder.

Maos Lyst 2018. Foto fra bogen “Karmakassen - Maos Lyst 1968–2018” af Tonje Eliasson, der udkommer i forbindelse med jubilæet. Siddende på trappen fra venstre: John Christian Svane, Kasper Hertz Jansen, Jorge Ramirez med hans og Maries søn Silas. Stående bagerst fra venstre: Douglas Kløvedal Lannark, Lærke Palm, Marie Holt Richter, Bertil Jarløv Busch, Anne Brandhøj Hansen. Ikke tilstede da billedet blev taget: Emilie Kjær Jensen, Troels Damgaard og deres søn Buster, Morten Wendler Jørgensen, Clara Lyng Bloch og Kasper og Lærkes datter Selma. Foto: Tonje Eliasson

Maos Lyst 2018. Foto fra bogen “Karmakassen - Maos Lyst 1968–2018” af Tonje Eliasson, der udkommer i forbindelse med jubilæet. Siddende på trappen fra venstre: John Christian Svane, Kasper Hertz Jansen, Jorge Ramirez med hans og Maries søn Silas. Stående bagerst fra venstre: Douglas Kløvedal Lannark, Lærke Palm, Marie Holt Richter, Bertil Jarløv Busch, Anne Brandhøj Hansen. Ikke tilstede da billedet blev taget: Emilie Kjær Jensen, Troels Damgaard og deres søn Buster, Morten Wendler Jørgensen, Clara Lyng Bloch og Kasper og Lærkes datter Selma. Foto: Tonje Eliasson

For seks år siden kom Lærke Palms navn på postkassen udenfor havelågen. Herude støder hun tit på folk, som er stoppet op for at kigge ind. Interessen for Maos Lyst lever stadig. Derfor har kollektivets beboere i anledning af jubilæet valgt at invitere lokalområdet ind fredag den 17. august for at afmystificere huset ved at vise, hvordan et moderne kollektiv kan se ud i dag.

"Vi vil altid gerne vise kollektivet frem. Vi får mange henvendelser fra alt fra medier til skoleklasser, som vi ofte siger ja til, men understreger, at det ikke er et museum. Hvis vi takker nej, er det på grund af tidsmangel eller når vi kan høre, at de kun vil fokuse på bollerum eller museumsdelen," siger Lærke Palm.

Følg dine drømme står side om side med kalender og skemaer. Arkivfoto: Kathrine Albrechtsen

Følg dine drømme står side om side med kalender og skemaer. Arkivfoto: Kathrine Albrechtsen

Til fejringen vil der være koncerter, bogudgivelse af 'Karmakassen', skrevet af tidligere beboer Tonje Eliasson, og en debat omkring fremtidens kollektiver, som udfoldes af arkitekterne Louise Heebøl, Thomas Arnfred og Pernille Clifforth. For hvor kollektiver dukkede op i 70'erne, forsvandt lige så mange igen, men ikke Maos Lyst.

"Vi eksisterer blandt andet i dag, fordi vi har stået på skuldrene af dem, som boede her i 70'erne og lært af deres erfaringer. I dag er Maos Lyst et mere praktisk og socialt fællesskab end i 70'erne, men vi er alle sammen meget bevidst om, hvorfor vi bor her. Så vi er stadig ideologiske, men måske ikke så politiske som dengang," siger Lærke Palm, som selv bor i kollektiv, fordi det giver hende energi at skabe noget sammen med andre.

Fremtid for kollektiver

"Bor du i kollektiv? Fy for Satan!".

Sådan udbrød en ældre dame over for 40-årige Marie Holt Richter, da hun var til middag hos sin mor. Det hører nu til en af de sjældne reaktioner, når man fortæller, at ens hjem er et kollektiv i Hellerup. Ofte kommer spørgsmål som: "Skal man ikke være en særlig type?" eller "Har man sit eget værelse?".

Svaret er nej og ja. Til gengæld deles man om ét badeværelse, hvor man som beboere meget hurtigt stopper med at låse døren og går i bad, imens andre tisser eller børster tænder.

"For os er det ikke mærkeligt. Ofte siger jeg til folk, hvis de rynker på næsen, at de skal tænke på os som en stor familie. De ville jo synes, at det var normalt, hvis vi var søskende. Det billede plejer at hjælpe," siger Lærke Palm.

I ni år har Maos Lyst været Marie Holt Richters hjem.

"Det er meget skiftende at bo her. Intet er statisk. Men vi er gode til at favne den forandring, der sker i huset, og som er en af grundene til, at kollektivet har overlevet - og kan leve i 50 år endnu," siger Lærke Palm (tv) med Selma på armen sammen med Marie Holt Richter og sønnen Silas. Foto: Kathrine Albrechtsen

"Mine ideologiske årsager for at bo i kollektiv er, at det er mere bæredygtigt at bo flere sammen. Man undgår f.eks. madspild, når vi har fællesspisning søndag til torsdag," siger hun.

Bæredygtighed og madspild er værdier, som er kommet op i tiden og taler lige ind i kollektivets tankegang. Derfor ser Lærke Palm også en fremtid for flere kollektiver og bofællesskaber i Danmark.

"I dag har vi andre globale udfordringer end i 70’erne. Der er også kommet en større ensomhed. Og her kan kollektivet være et svar," siger hun.

Et svar, som mange allerede søger, for det er ikke svært at rekruttere nye beboere, derimod er det svært at vælge, fortæller Lærke Palm.

"Men man skal være bevidst, når man vælger, for ellers ender man med at bo med folk, som ligner en selv,” siger hun.

Marie Holt Richter er enig.

"Vi vælger ud fra vores mavefornemmelser og for at skabe en vis balance i kollektivet. Der er lige flyttet to ind, og her valgte vi, at det skulle være unge og studerende, da vi lige nu bor fire par og tre børn. Der skulle være en modvægt, så vi var en blandet gruppe, der var på forskellige steder i vores liv. Det ville være kedeligt, hvis det kun var børnefamilier, som boede her," siger hun, som sidder med kollektivets næstyngste medlem på armen, Silas på seks måneder.

Opfostre børn i kollektiv

"Jeg har hele tiden stræbt efter at opfostre mine børn i et kollektiv. For børn er det herligt at være omringet af inspirerende voksne, så jeg ikke er den eneste rollemodel for dem. Og som forælder er jeg glad for, at jeg ikke skal sidde og glo alene i en lejlighed, men bor et sted, hvor der er selskab og hænder, der kan hjælpe. Og da mit barn bliver enebarn, er det ekstra vigtigt for mig, at det vokser op sammen med andre," siger Marie Holt Richter.

I kollektivets køkkenhave ses Marie Holt Richter med sin søn Silas på seks måneder og Lærke Palm med sin datter Selma på fire måneder. Foto: Kathrine Albrechtsen

I kollektivets køkkenhave ses Marie Holt Richter med sin søn Silas på seks måneder og Lærke Palm med sin datter Selma på fire måneder. Foto: Kathrine Albrechtsen

Som Lærke Palm selv udtrykker det, kommer hun fra en lille by i Jylland, hvor folk flytter i lejlighed og får kæreste og børn. Den plan havde hun også, indtil hun flyttede ind i kollektivet og oplevede andre måder at leve på. For ni måneder siden flyttede hendes kæreste ind i kollektivet, og de to ser ikke sig selv flytte fra kollektivet foreløbigt.

Men en del ved at bo i kollektiv er, at der sker en udskiftning blandt beboerne. Og det er altid en lille sorg, når en vælger at flytte, fortæller de to kvinder.

"At sige farvel er det hårde ved at bo i kollektiv. Men når gamle beboere er rykket ud, er vi til gengæld gode til at omfavne de nye," siger Marie Holt Richter, og Lærke Palm nikker.

"Det er meget skiftende at bo her. Intet er statisk. Men vi er gode til at favne den forandring, der sker i huset, og som er en af grundene til, at kollektivet har overlevet - og kan leve i 50 år endnu," siger hun.

Kommer hinanden nær

For halvanden måned siden flyttede 23-årige Clara Lyng Bloch, som studerer til sygeplejerske, ind.

"Man kommer meget tæt på hinanden her. Man har lyst til det, men det er også en udfordring," siger hun, som så opslaget på Facebook.

"I forhold til andre kollektiver i København, hvor der i opslagene står alle mulige krav om, at du skal være studerende, veganer eller en bestemt alder, kunne jeg godt lide, at de her ingen krav havde andet end lysten til at blive en del af et socialt fællesskab. Og så kan jeg godt lide, at man her køber en andel, hvilket giver en større tilknytning til huset," siger hun.

En gammel villa på 300 kvm kræver tid og kræfter, og en større renovering har bogstaveligt talt indhyldet huset de seneste år.

"Men når man laver en masse fælles ting sammen, som arbejdet med huset, så får man også en bedre tilknytning til hinanden," siger Clara Lyng Bloch, som ved, hvad hun taler om, da kollektivet er i gang med at renovere de gamle vinduer.

Fællesvask i kollektivet. Arkivfoto: Kathrine Albrechtsen

Fællesvask i kollektivet. Arkivfoto: Kathrine Albrechtsen

Villaen er ikke det eneste, der kræver en kærlig hånd, også fællesskabet skal ses efter.

"At bo i kollektiv er som et parforhold, som skal passes og plejes," siger Marie Holt Richter.

Der er brug for at tage konflikter og diskussioner undervejs, forklarer Lærke Palm. "I det her kollektiv taler vi meget om tingene. Vi har for eksempel afholdt en visions-weekend, hvor vi bl.a. drøftede, hvad vi var for et sted med udsigt til tre babyer. Det var her, vi tog beslutningen om, at vi skulle have flere unge herind," siger hun.

Hvor der ved jubilæet er besøg fra interesserede om fredagen, er der om lørdagen fest for tidligere beboere og venner. Husets regel er, at hvis man én gang har boet her og er god til at holde kontakten, bliver det ved med at være ens hjem. Fortiden er på den måde forbundet i fremtiden.

"Det er derfor, at jeg tror, at vi kan blive ved med at eksistere. Fordi at vi har et så stærkt netværk rundt om huset af gamle beboere, som alle hjælper til med at bevare kollektivet. Så ja, vi tager 50 år mere," siger Lærke Palm.

Åbent hus

Kollektivets 11 voksne og tre børn inviterer alle interessede indenfor fredag den 17. august

    Kl. 15 går havelågen op på Svanemøllevej 88

    Kl. 16 er der velkomstskål

    Kl. 16.30 går Kristeligt Dagblad Band på

    Kl. 17 er der samtale om fremtidens kollektiver med arkitekterne Louise Heebøl, Thomas Arnfred og Pernille Clifforth

    Kl. 18 er der lancering af bogen 'Karmakassen', som er tidligere beboer Tonje Eliassons bog om Maos Lyst

    Kl. 19 spiller Hjertebarn for vores sjæl

    Kl. 21 går Therese & Band på

    Kl. 23 siger beboerne tak for i dag og kom godt hjem

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på Maos Lysts hjemmeside: www.maoslyst.dk

Publiceret 14 August 2018 11:30

SENESTE TV