Søndag den 19. august vil de mange svømme-, cykel- og løbediscipliner medføre omfattende trafikændringer, særligt på Strandvejen. Arkivfoto

Søndag den 19. august vil de mange svømme-, cykel- og løbediscipliner medføre omfattende trafikændringer, særligt på Strandvejen. Arkivfoto

Europas største triatlonbegivenhed er i gang: Få overblik over ruten og lukkede veje

Søndag den 19. august afholdes KMD Ironman i København og Nordsjælland. Europas største triatlonbegivenhed med 10.000 deltagere. Få overblik over, hvordan veje og bustrafik påvirkes

Af
Kathrine Albrechtsen

Udholdenheden bliver sat på prøve hos 10.000 deltagere fra 55 nationer under KMD Ironman Copenhagen, når de søndag den 19. august skal igennem distancerne; 3,8 km svøm, 180 km cykling og 42,2 løb.

IRONMAN-ugen i København er blevet Eurpas største triatlonbegivenhed, som kommer til at løbe for sjette gang. Allerede den 15. august sættes ugen i gang med flere aktiviteter og motionstriatlon frem til selve KMD Ironman.

Ekstra tålmodighed

Søndag den 19. august kommer KMD Ironman til at påvirke trafikken og vil kræve ekstra tålmodighed og forståelse blandt trafikanter særligt på Amager og i Indre By, Lyngby, Hellerup og flere kommuner nord for København.

Få mere præcis information, hvor ruterne løber, og veje der er lukket om søndagen, på dette interaktive kort: Oversigt over Ironman

Thomas Veje Olsen, direktør for IRONMAN Danmark, håber på forståelse under IRONMAN-ugen og skriver i en pressemeddelelse:

"Vi har sammen med kommuner, politi og øvrige myndigheder gjort alt, for at trafikken kan glide så glat som muligt under IRONMAN-ugen. Men der vil være perioder med helt lukkede veje, og der vil være omlægninger af busruter. Traditionelt så tager folk heldigvis rigtig godt imod de mange deltagere fra hele verden, og vi er enormt glade for den store generøsitet, som Københavns indbyggere og indbyggerne i de øvrige kommuner på ruten viser over for vores deltagere".

KMD Ironman Copenhagen

Søndag den 19. august:

    05.00 ENDURANCE SPORT T1 åbner

    07.00 Løbsstart, Mandelige professionelle atleter

    07.03 Løbsstart XC

    07.10 Løbsstart for alle mandlige og kvindelige Age Group atleter

    Ca. 14.45 Ankomst af vinder, Ofelia Plads Kvæsthusbroen 1, København K

    17.30 Bike check out starter

    Ca. 23.30 Sidste deltager i mål, mållinje fest, Ofelia Plads Kvæsthusbroen 1, København K

    00.00 Bike check-out slutter

Publiceret 15 August 2018 14:00

SENESTE TV