Tuborg Syd får sig et nyt kvarter.

Tuborg Syd får sig et nyt kvarter.

Tuborg Syd vokser sig vildt: Se tegningerne

Et nyt kvarter er ved at rejse sig fra Tuborg Syds tomme grund. Første projekt er blevet godkendt og, hvis alt går efter planen, vil seks bygninger knejse i et vildt strandenglandskab sommeren 2023

Af
Kathrine Albrechtsen

strandeng Vild timian, sargentsæble, fyr, hyld, slåen, havtorn og hvidtjørn.

Inden år 2023 vil der fra den tomme byggegrund ved Tuborg Syd, ejet af Danica Pension, vokse en vild strandeng, der omfavner seks nye bebyggelser; Bakkedraget, Byhuset og Kysthusene, som de er blevet døbt af arkitekterne. Bygningerne vil variere i højde og størrelse og kulminere med en 13 etagers høj bygning, der ligger ud til indsejlingen ved Tuborg Havn.

Stien gennem strandvejsengen ender ved plinten, hvor man kan bade fra broen.

Stien gennem strandvejsengen ender ved plinten, hvor man kan bade fra broen.

Når det nye kvarter i Hellerup er færdigt, vil der stå 325 boliger klar, hvoraf halvdelen er ejerboliger og halvdelen er lejeboliger. Bag tegningerne står arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg. Her har den store inspiration til byggeriet været beliggenheden mellem himmel og hav, fortæller Malene Kyndesen, som er sagsarkitekt på projektet langs kysten.

"Vi har ønsket at fange natur og vand ved at fritlægge det som en naturgrund for med bebyggelserne at samle området. Da alle boliger har mindst to store balkoner og mange også store tagterrasser, vil landskabet vokse op af bygningerne. På den måde kommer bygningerne til at knejse i landskabet som en integreret del af strandengen og oplevelsen af himmelrummet, havet og naturen kommer helt ind i boligen. I lokalplanen for området, som vi var med til at skabe tilbage i 2008, har vi ønsket et område, som vokser ud af naturen, som et stort strandengslandskab i byen. Dette vil blive et berigende supplement til Tuborg Nords meget belagte areal og urbane bygningsfysik," siger Malene Kindersen.

Adgang for alle

Selvom der bliver bygget mange kvadratmeter, må området ikke privatiseres. Det står som et krav i lokalplanen, at strandengsområdet og kysten skal forblive alles.

"Det har udfordret os på godt og ondt. Vi skulle skabe en ny smeltedigel, hvor både de som bor der i dag, dem som skal bo der i fremtiden, og dem som kommer forbi, skal få noget ud af det," siger Malene Kyndesen.

En balanceakt som er blevet løst med stier og rum.

"Offentlighedens adgang har vi sikret ved en sti langs kysten og gennem strandengen, som ender ude på den nordlige pynt. Med en stor trappe ned til vandet, bliver dette kulminationen på vandringen rundt, hvor vi også har anlagt 400 kvm erhverv, som lægger op til en café eller spa-område. Til beboerne har vi skabt vandrum og gårdrum, som, vi håber, er med til at skabe naborelationer, der kommer noget gunstigt ud af," siger Malene Kyndesen.

400 kvm er sat af til erherv, som kan blive lejet ud til bl.a. café.

400 kvm er sat af til erherv, som kan blive lejet ud til bl.a. café.

Og det skulle gerne være relationer på tværs af alder og civilstand. En yngre singlefyr, villalejligheder til familie, eller ældre mennesker som vil flytte til en mindre størrelse, fortæller Malene Kyndesen. For med boligernes variererede størrelser fra 105m2 til 350m2 forsøger Lundgaard og Tranberg at appelere til et så bredt publikum som muligt.

Oversigt over byggeplanerne frem til 2023.

Oversigt over byggeplanerne frem til 2023.

Gentofte Kommune har godkendt den første bygning, som bliver Bakkedraget, der efter planen skal stå færdigt i 2021.

Publiceret 15 August 2018 11:30

SENESTE TV