Lokale kvinder viser flygtningebørn omsorg med sten

Tirsdag den 21. august ved Knud Rasmussens monument kan man dyste og donere penge til uledsagede flygtningebørn

Af
Kathrine Albrechtsen

Seks lokale kvinder, Lene Berg, Anja Egelund, Anne Barfoed, Marie Børsting, Bolette Kehler og Pia Obel, er gået sammen for at vise omsorg for de i øjeblikket 40 uledsagende flygtningebørn, der bor i Gentofte Kommune.

Derfor stiller de sig op ved Knud Rasmussens monument tirsdag den 21. august fra kl. 17-19 med en bunke sten, hvor håbet er, at familier køber sten til at dyste om, hvem der kan bygge den højest varde. Varde-hvad-for-noget?

Varder er oprindeligt brugt til at markere ruter og farbart terræn. Og ifølge de lokale kvinder er det at få sten til at balancere ovenpå hinanden en god øvelse at kaste sig ud i. Stenene kan alternativt bruges til at skabe ringe i vandet, skriver de i en pressemeddelelse.

Alle donationer går til Netværkshuset på Ericavej i Gentofte.

Publiceret 17 August 2018 15:30

SENESTE TV