JB Futsal missede første chance for Champions League

Før landskampen i Slovakiet spillede JB Futsal Gentofte i UEFA Futsal Champions League i Bosnien

futsal Jægersborg Futsals spillere var godt varmet op, da de tog til Bratislava, Slovakiet, for at kæmpe for det danske fodboldlandshold.

For holdet var mandag netop ankommet fra Bosnien, hvor de havde spillet UEFA Futsal Champions League. Her var de blandt de fire hold, der spillede om en plads i hovedturneringen Champions League, hvor Jægersborg Futsal var seedet som to’er i den gruppe.

Efter de to første spillerunder, hvor de vandt sikkert med 6-0 over Wattcell fra Skotlanmd samt 8-1 over et hold fra Tel Aviv, lå JB på førstepladsen i kraft af en bedre målscore end de lokale værter fra Mostar. Og et uafgjort resultat ville være nok til, at JB ville gå videre til hovedturneringen - hvilket intet dansk hold tidligere er lykkedes med.

JB under pres

JB kom under pres i kampen, men et kompakt forsvar og en velspillende Christoffer Haagh i målet holdt stand mod Mostar.

De største chancer opstod i den anden ende af banen, hvor hurtige omstillinger gav flere store chancer, og hvor Louis Veis bragte JB foran 1-0, hvilket også var stillingen ved pausen.

I begyndelsen af anden halvleg kom Mostar meget stærkt ud og fik placeret to hurtige scoringer, der gjorde, at det var JB, der skulle frem på banen. Men et godt pres, overtalsspil og flere gode forsøg var ikke nok. Kampen sluttede 1-3 efter et kontramål til Mostar.

Publiceret 10 September 2018 17:00

SENESTE TV