Ny butik med mode og interiør på Alléen

Louise Roenne har åbnet ’Louise Roenne’ med modetøj, sko, interiør og accessories på Jægersborg Allé

Af
Peter Klar

Alléen har fået en ny mode- og interiørforretning. Det er Lise Roenne, der har åbnet butik i eget navn på Jægersborg Allé 29A.

"Jeg har boet her i over 20 år og syntes, at Charlottenlund manglede en modeforretning med mere venlige priser, og hvor de voksne, lidt ældre kvinder kan være trygge ved at komme,” siger Louise Roenne.

Styles og farver

Hun prioriterer danske og miljøvenlige mærker, men der er også udenlandsk inspiration at hente i hendes forretning, hvor der er brands som det feminine hollandske mærke YAYA og det italienske luksus-brand Carla G., som Louise Roenne er en af blot to forhandlere af i Danmark.

"Carla G. producerer specifikt efter min bestilling, så det kun er mig, der har disse styles i disse farver,” siger Louise Roenne.

I hendes udvalg af sko finder du blandt andet mærker som danske Billi Bi og Amust.

Interiør og accessories

Louise Roenne har tilføjet butikken interiør, der spænder fra nips og værtindegaver til daybeds og bænke, og store konsolborde er på vej.

Hos Louise Roenne finder du også økologiske unikatørklæder fra Frankrig, krystallysestager, cremer, sæber og en række socialøkonomiske accessories som kurvetasker, armbånd, halskæder, øreringe og nøgleringe fremstillet af kvindekollektiver i Tibet og Madagaskar.

Publiceret 11 September 2018 14:03

SENESTE TV